Erhversdrivende, deres ansatte og andre personligheder
Side 196
Gart - Garl
Gartneriet Virkelyst, Frederik Kraft.
Grundl. i 1901 af H. J. A. Kraft (f. 1876). I 1930 overtaget af Frederik Kraft (f. 1903).
Adresse: Søstvej, Aabenraa.
Kilde: Kraks: Danmarks ældste forretninger. (1950)
C. Gatzwiller's Eftf., forsølvningsanstalt.
Richard Louis Eduard Gatzwiller (f. 1822 i Liegnitz, d. 1901) grundlagde virksomheden i 1846 og fik d. 24. nov. 1853 borgerbrev som sporemagermester i Kbhvn. Den 15. maj 1854 fik han kgl. bevilling til at anlægge og drive en fabrik til forfærdigelse af metalarbejder til beslag til sadel- og seletøjer. I 1857 udvidedes bevillingen til også at gælde elektroplet- og nysølvarbejder; og i 1867 fik han borgerbrev som gørtlermester. Efter grundlæggerens død overtoges forretningen af sønnen, Charles Gatzwiller. Nuværende indehaver: Gerhard Hansen (f. 1897).
Adresse: Store Kongensgade 81, Kbhvn. K.
Kilde: Kraks: Danmarks ældste forretninger. (1950)
Geerts Forlag, kunstforlagsvirksomhed.
Grundl. i 1908 af Geert P. Geerters (f. 1882, d. 1949). Indehaver (siden 1950): Hugo Wollny (f. 1897).
Adresse: Svanholmsvej 1, Kbhvn. V.
Kilde: Kraks: Danmarks ældste forretninger. (1950)
Elvin Geertsen, grossererforretning med kurvemagerarbejder m. m.
Grundl. d. 22. marts 1892 af Sophus Elmose.
Indehaver (siden 1932): Elvin Geertsen (f. 1907).
Adresse: Frederiks Alle 64, Århus.
Kilde: Kraks: Danmarks ældste forretninger. (1950)
Niels Geertsens elektromekaniske Fabrik i Århus, se Kristian Kirks Telefonfabriker A/S.
Gefions Apotek i København.
Oprettet d. 24. aug. 1900. Apotekets første indehaver: Preben Hansen (f. 1852, d. 1908). Indehaver siden 1935: Carl Chr. Oluf Priergaard (f. 1877).
Adresse: Lipkesgade 28, Kbhvn. Ø.
Kilde: Kraks: Danmarks ældste forretninger. (1950)
A. H. Geisler & Co., pianoforhandler.
Grundl. d. 6. febr. 1879 af A. H. Geisler (f. 1840, d. 1912). Nuværende indehaver: N. H. Schmidt (f. 1879).
Adresse: Gothersgade 45, Kbhvn. K.
Kilde: Kraks: Danmarks ældste forretninger. (1950)
Geismars Væverier - C. F. Geismar & Co. A/S.
Grundl. d. 6. juni 1866 af C. F. Geismar (d. 1902) som handelsvirksomhed i lærredsvarer og udstyrsartikler. Forretningen tog et sådant omfang, at C. F. Geismar i 1882 anlagde et væveri til forsyning af forretningen. Han drev virksomheden som eneindehaver indtil 1902, da den omdannedes til aktieselskab (vedtægter af 27. juni s. å.).
C. F. Geismar blev formand for bestyrelsen og H. Børgesen (d. 1912) adm. direktør. Ved C. F. Geismar's død senere på året overtog pastor Johan Geismar hvervet som formand for bestyrelsen.
I årene 1906-1912 var grosserer J. P. Justesen formand for bestyrelsen og fra 1912- 1927 sagfører C. Jensen.
August Valdbjørn
Ved direktør Børgesen's død i 1912 blev grosserer August Valdbjørn (f. 1867, d. 1941) adm. direktør og medlem af bestyrelsen, hvis formand han blev i 1927.
I 1921 anlagdes A/S Geismars Dampvaskeri som et særskilt søsterselskab til væveriet, med samme direktion og bestyrelse som dette.
Dets formål var oprindelig at drive udlejningsvirksomhed med hvidevarer til hoteller og restauranter, men siden 1936 har det også modtaget vask fra private husholdninger.
Ved direktør August Valdbjørn's død i 1941 overtoges dennes hverv som adm. direktør og formand for bestyrelsen af hans søn, Hakon A. Valdbjørn (f. 1899), som stadig beklæder disse. August Valdbjørns datter, fru Harriet G. Valdbjørn er meddirektør i selskabet.
Bestyrelsen består af nævnte direktør H. A.
Valdbjørn, direktør, fru Harriet G. Valdbjørn, underdirektør A. F. C. Valdbjørn, fru Gerda Valdbjørn samt landsretssagfører Chr. Hauer.
Aktiekapitalen er på kr. 360.000.
Adresse: Peter Bangsvej 24-28, Kbhvn. F.
Kilde: Kraks: Danmarks ældste forretninger. (1950)
E. F. Gellner, frisør og parykmager.
Grundl. d. 6. febr. 1821 af Hendrich Hans Adsersen (f. 1780, d. 1834). Indehaver (siden 1912): Evald Gellner (f. 1878).
Adresse: Skoubogade 1, Kbhvn. K.
Kilde: Kraks: Danmarks ældste forretninger. (1950)
Regnar Th. Genefke A/S, købmandsforretning.
Grundl. d. 1. april 1888 af Regnar Th. Genefke. Omdannet til aktieselskab i 1928. Direktør (siden 1934): grundlæggerens søn, T. E. Genefke (f. 1905).
Adresse: Adelgade 9, Hobro.
Kilde: Kraks: Danmarks ældste forretninger. (1950)
Ernst Genkel & Co., grossererfirma.
Grundl. i 1888 af F. G. Kopp og C. C. Clausen (f. 1863, d. 1937) under navnet Kopp & Clausen. Nuværende indehaver: Ernst Genkel (f. 1880).
Adresse: Frederiksholms Kanal 2, Kbhvn. K.
Kilde: Kraks: Danmarks ældste forretninger. (1950)
Den Gensidige Kreaturforsikrings-Forening for Lolland Og Falster.
Stiftet i 1876. Bestyrelsens formand: proprietær Th. Rasmussen. Forretningsfører (siden 1948): sagfører Henrik Lund (f. 1902).
Adresse: Sønderport, Nakskov.
Kilde: Kraks: Danmarks ældste forretninger. (1950)
Gentofte Installationsforretning ved Oscar Frederiksen.
Grundl. d. 27. marts 1907 af Oscar Frederiksen (f. 1876), som stadig er indehaver af forretningen.
Adresse: Sødalen 5, Gentofte.
Kilde: Kraks: Danmarks ældste forretninger. (1950)
Gera ved H. & O. Schrøder, metervareforretning.
Grundl. i 1892 af Nygreen & Hansen. Nuværende indehavere: fru Hedvig Schrøder og Ole Schrøder.
Adresse: Østergade 36-38, Kbhvn. K.
Kilde: Kraks: Danmarks ældste forretninger. (1950)
Adolph Gerlach, manufakturhandel.
Grundl. d. 1. nov. 1879 af Adolph Gerlach (f. 1852, d. 1935).
Indehaver (siden 1929): Carsten Gerlach (f. 1889).
Adresse: Griffenfeldsgade 24, Kbhvn. N.
Kilde: Kraks: Danmarks ældste forretninger. (1950)