Slægtshistorie.

Artikel i Tiden

Ugeblad for Politik og folkelig oplysning.

Nr. 15 Fredag den 8. Juli 1910

Af Broder Justus

Forleden stod der i ”Kolding Folkeblad” en lille Artikel om en Mand, som lige var afgået ved Døden, og som var en ret ejendommelig Personlighed. Hans navn var Jes Thygesen ” Lykkegaard” i Sdr. Stenderup. Jes Thygesen var Gårdejer, men hans interesse var ikke hos selve Jorddyrkningen eller Kvægavlen. Derimod drev han med stor Kærlighed og med særdeles Grundighed historiske Studier, og der er vist næppe nogen – skriver vedkommende Blad -, der som han har samlet på sin Egens Slægts og Lokalhistorie. Han lå inde med betydelige Samlinger af Optegnelser, navnlig vedrørende Stenderup Sogn, og da P. Eliasen, Kolding, som sysler meget med Kulturhistorie, for nogle år siden skrev en Del om Stenderup og Stenderupgaard, forsynede Thygesen ham med fortrinligt Stof og bilagde Stoffet med hele Stabler af originale Dokumenter lige fra Kejserkrigen 1628 til vore Dage. I flere Retninger var Thygesen overordentlig belæst, og foruden med historie syslede han med astronomi og meget andet. Som forleden meddelt, testamenterede han sin store formue til nationale formål.

Denne Jes Thygesens varme Kærlighed til de gamle Minder fortjener at fremhæves som et følgeværdigt Eksempel. Der er i de senere år gjort et betydeligt Arbejde for at vække sansen for de enkelte Egnes og enkelte Slægters historie, og her har navnlig de rundt om i Amterne oprettede historiske Samfund gjort en god Gerning, hvorfor hvem fortidsminderne er som en lukket Bog, hvori de intet som helst formår at læse, og der er ingen Tvivl om at mange gamle Optegnelser som følge deraf bliver ødelagt i Stedet for at udnyttes til Belysning af ældre Tid. Gamle Breve, der kan have historisk Interesse, Slægts-optegnelser o.l. burde aldrig tilintetgøres. Det er ligefrem Barbari, der øves, når en sådan Ødelæggelse sker. En fynsk Skolelærer, der havde syslet meget med historie og samlet store Samlinger, hvoraf han i Tidsskriftsartikler behandlede en Del, efterlod ved sin Død dette værdifulde Materiale til sine Arvinger, men disse skal efter hvad der er blevet mig fortalt, have brændt de hele ! Man forstår knap en sådan Adfærd, der står i diametral Modsætning til den af Jes Thygesen, Stenderup, udviste Omhu.

Heldigvis er der dog ikke så få, som er besjælet af en lignende Kærlighed til Minderne som Jes Thygesen.

Sidste Sommer var jeg en Dag ude på Sjællands Odde, og her – hvor Egnen så at sige er dybt præget af fortidsminderne, idet anselige Gravhøje med Stendysser og Jættestuer findes på de højere Punkter i Landskabet – her synes Sansen for Minderne også at være levende vakt. Dette har givet sig Udslag i, at et Sogn, Højby Sogn, har dannet sit særlige historiske Samfund og skabt en ikke ringe historiske Samling. Skønt en Del er Medlemmer af Holbæk Amts historiske Samfund, så har man følt Trang til i Fællesskab at værne om Egnens Minder i snævreste forstand, selve Sognets historie og fortidsminde er det man vil dyrke.

Skønt foreningen kun er få År gammel, har man som sagt skabt en historiske Samling, der rummer ikke så værdifulde Ting og giver et godt Bidrag til forståelsen af ældre Tids Liv og Færd. Og hvert År holder man et Par af de Mænd som er Sjælen i dette Arbejde, fortjener at nævnes, nemlig Sdr. (nu folketingsm.) Niels Jensen, Nybjerg, og Parcellist L. Jensen, Stenstrup. Ligeledes Pastor Herskind, Odden.

Egnen er som nævnt rig på fortidsminder. Bl.a. er det her oppe, man i en mose har fundet det berømte Solbillede ( en hest, der trækker Solskiven) der nu hører til vort Nationalmusæums sjældne Skatte. I Højby Sogns Samling ser man et Billede af Solvognen. Ligeledes har man på denne Egn Willemoes Minderne. I den nævnte Samling findes bl.a. en gammel Vævestol, som er lavet af ilanddrevne Planker fra Skibet ”Prins Kristian”.

Jeg havde desværre kun Tid til at kaste et meget flygtigt Blik på Samlingen, men hvad jeg fik et stærkt Indtryk af, det var den dybe Kærlighed, hvormed disse folk omfattede den, den Ømhed, de viste overfor den. Det er ligesom, når de enkelte Mennesker med kærlig Omhu plejer deres afdødes Grave og derved holder Minderne i Live.

Kunne der vækkes endnu mere af denne Forståelse overfor vore fortidsminder og navnlig overfor de enkelte Steders og enkelte Slægters historie, så ville mangt et Bidrag til Belysning af gammel Tid blive opbevaret, og så ville mange mennesker få tilført en ny Livsværdi, som de nu savner. Der er Rigdom i Syslen med de fundne Slægters Liv. Ofte møder man her menneskelige Karaktertræk og Livsopfattelser, som vor Tids moderne Mennesker ikke havde Skade af at eje noget mere af.

De hedenfarne Slægter kan gennem Minderne føre en Tale, som det nok er værd for os Nutidsmennesker at lytte til.

Broder Justus.