Helligkilder i himmerland og kjær herred

Hjem	Tilbageblik	Kriminalitet i Danmark igennem tiden	Bogliste	Opskrifter	Erhvervsdrivende, deres ansatte og andre personligheder
Artikler og Nyheder	Links	Kommer senere	Lokalhistorie	Erindringer	Diverse

HELLIGKILDER I HIMMERLAND OG KJÆR HERRED

Af August F. Schmidt

1924

Ved en undersøgelse af ældre Tiders Helligsteder og Gudsdyrkelse vil man i mange Tilfælde finde, at der er en vis Forbindelse mellem Oldtidens Helligdomme (Lunde, Stene, Kilder o. s. v.) og de senere byggede Kirker. Vedet stort Antal af Danmarks Landsbykirker vil man kunne konstatere, at her lå også det hedenske Gudsdyrkelsessted. Kristentroens Forkæmpere fandt det naturligt at lade den nye Tros Helligdom få Plads på den gamle hedenske Helligdoms Plads. Til en hedensk Helligdom hørte som nævnt - blandt andet en »hellig Kilde«. Derfor fandtes og findes også en Del Helligkilder på de nuværende Landsbykirkegårde eller i Nærheden af disse. Det følgende vil vise dette for adskillige af Himmerlands hellige Kilder.

De hellige Kilder har man dyrket, d. v. s. besøgt på bestemte Årstider i bestemte Øjemed så langt tilbage i Tiden, som det er os muligt at spore Udtryk for den menneskelige Ånd (Johannes V. Jensen har i Romanen Norne- Gæst, 97 tf, med stor digterisk Kunst skildret Naturmenneskets Møde med Kilden) og helt til den nyeste Tid (for Danmarks Vedkommende o. 1900).

Den mest almindelige Besøgstid ved de hellige Kilder i Danmark var St. Hans Aften, men andre Besøgstider kendes dog også, på Valborg Aften (30. April) samt på visse Helgendage.

De hellige Kilder besøgtes mest af syge og vanføre Mennesker, som troede, at et Bad i den hellige Kilde. kunne helbrede Sygdommen, hvad vel også undertiden skete, særlig hvis det var en udvendig Sygdom som Øjenbetændelse eller åbne Sår, der kunde helbredes ved en grundig Renselse i rent Kildevand. Troen spillede selvfølgelig også sin Rolle.

Ved de hellige Kilder samledes der også andre Mennesker end syge, og efterhånden kunde der blive en stor Tilstrømning til de mere kendte Helligkilder. Hvor Folk forsamles i Mængde, opstår let et Marked, og i Kildebesøgstiden holdtes der da Kildemarked ved et stort Antal af Danmarks Helligkilder.

Enkelte hellige Kilder havde et særligt Ry, så de besøgtes af store Skarer Mennesker. Af Jyllands berømteste kan nævnes Kilden i Lerup (ø. Hanherred), Vor Fru Kilde i Karup (Lysgård Herred), Helliglegemskilde i Vorbasse (Slavs Herred), Helligkilden i Sdr. Brarup (Slis Herred, Angel) og Helligkorskilde i Skørping Sogn (Hellum Herred). Til disse Kilders Besøgstider knyttede sig store Kildernarkedel (.I Lolland-Falsters historiske Årbog 1924, 42--46, vil man finde adskillige almindelige Skikke og Oplysninger vedrørende Kildedyrkelsen i Danmark omtalt. Jfr. også Skivebogen 1923, 17 ff. ) Det er da også givet, at sådanne berømte Kilder har betydet meget for deres respektive Egne både i kirkelig og kulturhistorisk Henseende).

I det følgende skal meddeles, hvad jeg har kunnet finde om de hellige Kilder i Himmerland og Kjær Herred, og det vil da være naturligst at begynde med en Redegørelse for, hvad man mener at vide om Himmerlands' berømteste Helligkilde, nemlig Helligkorskilde på Skørping Kirkegård. Som allerede nævnt fandtes de hellige Kilder tit på Kirkegårde, altså ved Helligstedet. Adskilligt taler for, at Skørping netop har været et Helligsted i Oldtiden, hvoraf Kilden er den Del, som har bevaret sin oprindelige Karakter til vor Tid, om end i tillempet kristnet Form. Den havde jo også Kirken til Nabo.

Navnet Skørping vidner også om Stedets Ælde, da Endelsen –ing hører til det ældste Navnelag indenfor Landsbynavnene. Rester af en gammel Vej, der fra Syd går imod Skørping Kirkegård, har Professor J. T. Lundbye påvist.(Nærværende Årbog, III., 435) Vejen kan spores ca. 10 km og langs med den følger Gravhøje, »så det er tydeligt, at man her står overfor en Vejlinie, som rækker tilbage til Stenalderen, men antagelig har været benyttet langt ned i Tiden « og er blandt andet blevet benyttet af Kildegæsterne, som drog til Helligkilden på Helligstedet (først den hedenske, senere den kristne Helligdom).

Dronning Margrethe lod Hellig Kors Alter bygge og skænkede meget Jordegods til Kirken for Afholdelsen af en ugentlig Fredagsprædiken i denne. Alteret har givet Kilden sit Navn. Kildens Åre gik ind under Alteret, fortæller Sagnet.

Først 1743 omtaler Sognepræsten, Erik Schyum, en meget vidt bekendt Kilde på Skørping Kirkegård, ved hvilken mange troende Gudsbørn mærkeligt er bleven helbredte både for udvortes og indvortes Sygdom, og i sit Manuskript fra 1746 om Kirkerne i Viborg Stift hævder Chr. Testrup det samme og føjer til, at Kilden har været benyttet til Lægedom i flere Århundreder.
Om Kildens Oprindelse haves et Sagn (med Varianter:):
1) En blind Præst havde i en Drøm den Åbenbaring, at han skulle rejse Landet rundt (rejse Syd på), indtil han fandt en Sivbusk i Hjørnet af en Kirkegård. Her skulle han grave, indtil han stødte på Vand, hvori han skulle vaske sig. Han adlød Drømmen, og den gik i Opfyldelse.
2) En Mand drømmer, hans blinde Søn skulle få sit Syn igen, når hans øjne blev badede i Vand, som lå under en Sten udenfor Kirkedøren. Drømmen gik i Opfyldelse. Folk strømmede til og Kilden blev meget søgt. Men Drengens Fader havde en blind Hest. Den blev vasket i Kilden og fik sit Syn. Manden blev til Straf blind og Kilden tør. Præsten gav da det Råd at grave under en Sivbusk øst for Kirken, hvor Kilden sprang frem o. s. v.
3) En rig Herremand skulle rejse Syd på, til han kom til en Kirke, hvor der sad en Ugle på Tårnet og en sort Kat på Kirkegårdsmuren. Der skulle han St. Hansdag grave i det sydøstlige Hjørne af Kirkegården, hvor der da vilde strømme en Kilde frem; i dens Vand skulle han vaske sig, så blev ban rask. Drømmen gik i Opfyldelse. Ved denne Helbredelse strømmede Folk til, og Kilden fik snart stor Søgning.

Disse nævnte Sagn er Almuens Forklaring på Kildens Hellighed, ligesom også Hellig Kors Alter kan sættes i Forbindelse hermed.

Helligkorskilde besøgtes St. Hans Aften og Nat af Folk endog langt borte fra. Der var hele Vogntog på Vejene efter Skørping Kirke. Justitsråd Lønborg-Friis husker, at han omkring 1870 så Bønderne komme i Massevis med Stude for Vognene, hvori Syge var lagte i Halm og Sengeklæder bag i. Folk der boede en 3-4 Mile borte vester på, mente, at Vandet hjalp bedst mellem Midnat og Dagningen. Folk i andre Egne troede den bedste Tid var før Midnat, og i Skørping holdt man Solnedgangstiden for den bedste.

Når så de mange Mennesker var samlede på Kirkegården, udfoldedes der et lystigt Folkeliv trods det, at der var mange syge til Stede. Der afholdtes et helt Marked. Man handlede med Øsekar, som kun måtte bruges een Gang, hvorefter de blev ituslåede. Mange raske Folk drog dertil og kom drukne derfra, så det blev et Mundheld i Egnen, når Folk kom dinglende hjem: »Så, nu bliver man nok dårlig af det hellige Vand i Skørping.« Ved Kildemarkedet var mange Telte og KarusselIer. En Mand stod ved Brønden (?: Kilden) og trak Vand op til de mange Mennesker, men den blev stadig ikke tom. Man hentede nemlig Vand fra en Dam i Nærheden og hældte i Brønden ! Det var ikke så meget Vandet som Troen, det kom an på, skulle den syge helbredes. Forfalskning af Vand kendes også fra andre hellige Kilder. Man fortæller bl. a., at tre lidt forhutlede Mænd hentede Vand i en Flaske til et sygt Barn; men på Hjemvejen bliver de tørstige og drikker Vandet, som var hentet i den hellige Kilde. Ved Daggry tager de noget andet Vand og hælder i Flasken, og dette får det syge Barn at drikke. Det blev raskt, da både Moderen og Barnet troede, det var helligt Vand (Nærværende Årbog, VI., 1917, S. 519. Kl. Gjerding: Hellum Herred, 160. Danske Atlas, V., 44 ff. Saml. t. J. Hist. og Top., 3. R., II., 113 f. Thiele: Danske Folkesagn, 2, II., 34. Dagbladet "/7 1873. Ålborg Amtstidende 14/12 1911 skolebladet 1892, 155. E. T. Kristensen: Jydsk Almueliv, Tillægsbind VI., Nr. 157. Nissen-Ramtens Håndskrift i Nationalmuseet (forkortet til N.-R.), 23. Abildgårds Notebog, IV., 82, VI., 40.)

Kilden besøgtes af halte, brystsvage, nervesvækkede Mennesker o. s. v. Der fortælles om mange Helbredelser, hvoraf en Del findes trykte i E. T. Kristensens Danske Sagn, som her i sammentrængt Form skal hidsættes.

En Kone i Rove n var syg, hun kunde hverken gå eller ligge. Hun søgte Kilden i Skørping, det hjalp en Tid, men så blev hun ringere og døde til sidst.
En Kone i Svanfolk var opgivet af Lægen. Hun ønskede, hun måtte leve til st. Hans og så få Vand fra Kilden i Skørping. Det skete og hun kom sig.
En Mand langt vester oppe fra var der med en blind Søn. Da han kørte gennem en Skov på Hjemvejen, kunne Drengen skimte Træerne, og da de kom hjem, kunde han se.
En Konfirmand havde søgt flere Læger. Han måtte slæbe sig frem ved Krykker. Han søgte Kilden i Skørping og blev næsten helbredet.
En Mand fra Knudstrup sagde: »A havde så inderlig godt af det!« Han havde Vand med til flere i Knudstrup.
En Kone lå i Sengen et Års Tid og kunde ikke gå. Hun tog ned til Skørping fem År i Træk. Hun blev så rask, at hun kunne gå rundt lige til sin Død, men hun var stadig lam. (E. T. Kristensen: Danske Sagn, IIL, Nr. 1070, 1116, 1150-1156.)

En Karl kom dertil på to Krykker, men da han havde vasket sig i det hellige Vand, var Benene så friske, som havde han aldrig før fejlet noget. Så snart han kom udenfor Kirkedøren, råbte han til en Kammerat: »Nu skal jeg, F. g. m., vise dig, hvor jeg kan løbe!« I det samme svandt Kraften af hans Ben, han sank ned på Knæerne og måtte krybe ind efter Krykkerne for at gå derfra, som han kom. (Dania, IV., 181.)

Vaskningen med det hellige Vand skulle ske stiltiende, ellers hjalp Turen intet. Det var også godt at tage en Flaske Vand med sig hjem, og med det skulle man to sig før Solen stod op og gik ned hver Dag, så længe Vandet slog til. Man havde altid »helligt Vand« stående i en Flaske til Brug i Sygdomstilfælde.

Når Folk mente de var helbredte, kastede de i deres Glæde Krykkerne, og af dem var der i sin Tid en stor Samling i Kirkens Våbenhus. Den øjeblikkelige Lindring, som Kildevandet har forårsaget, har fået de syge til at tro, at Gigtsmerter e. lign. ikke mere vilde indfinde sig, hvad de sikkert har gjort i mange Tilfælde.

Ved mange Helligkilder blev der opstillet Kildeblokke, hvori de besøgende kunde ofre en Skilling eller flere. I Skørping var det en fast Skik i hvert Fald i den nyeste Tid, at enhver betalte et Par Skilling for Vandet. Over Indtægterne i Kildeblokken på Skørping Kirkegård holdtes der Regnskab. Regnskabsbogen blev omkring 1892 fundet af Evald Tang Kristensen og sendt til Arkivet i Viborg, hvor jeg undersøgte den i Sommeren 1923.

Regnskabet er påbegyndt 1731, hvor der ved Åbningen af Blokken den 19. december. viste sig at være fra Årene 1729---31: 37 Slettedaler, 2 Mark, 5 Skilling, der alle blev uddelte til Sognets fattige. [ Indledningen til Regnskabsbogen meddeles bl.a.:

Pengene, som indkomme i Blokken ved Kilden, skal hver Jul udtages og uddeles til værdige fattige og trængende i Sognet. Hver, der ofrer, skal indskrive Navn og Bidrag i Regnskabsbogen. Kassen sorterer under Sognepræsten i Skørping. Blokken skal være forsynet med to differente Låse, til hvilke Provsten har den ene Nøgle og Sognepræsten den anden. Når Pengene udtages, skal det ske i Overværelse af to Kirkeværger. Pengene skal på en belejlig Dag før Jul, som bestemmes af Provsten og Sognepræsten, uddeles udfra følgende Synspunkt: der må ikke ses på Personerne, men på virkelig Trang. Og på det, noget altid kan være i Kassen, i Fald der bliver mindre Indtægt et År end et andet, forbliver Halvdelen af Beholdningen deri, når al anden Bekostning på Blokken, Kilden og andet er fradraget. Regnskabet skal underskrives af Provst, Sognepræst og begge Kirkeværger.

På Blad 19--20 i Regnskabsbogen findes følgende interessante Meddelelse: I Årene 1748-51 er der intet Kilderegnskab, da den gamle Helligkilde var vandløs og blev tilstoppet, hvorfor Sognepræsten, E. Schyum, lod grave en Brønd andet Steds på Kirkegården, der heller ikke mod al Forventning gav Vand, skønt den blev gravet efter en Vandvisers Vejledning. Vandviseren var fra Ålborg. Biskop Wøldike havde givet Tilladelse til dette (25. Juli 1748). Kilden blev gravet mange Favne ned i Jorden med Bekostning af Stolper m. m., men disse måtte optages, da Vandet stadigt manglede. 1752 begyndte Vandet at komme i den gamle Kilde igen, og Regnskabet fortsætter, hvoraf her anføres et Par Eksempler:

1762 d. 24. Juni fandtes i Blokken 4 Rgd. 5 Mk. 8 SkI.
1764 5 1 8
1770 4 1 6
1795 3 3 7
1810 6 3 6
1825 åbnet 10. Febr. 1826 8 » 6
1841 12. Decbr. 1 » 11
1850 23. Juni 17 81/2-
1860 13 4 9
1870 9 3 1 /2 -
1874 1 2 4
1874 slutter Regnskabet. Regnskabsbogen er et betydeligt Aktstykke til Forståelsen af Kildedyrkelsen. Vi ser her, hvor stor Indtægten er, og vi får at vide, hvorledes Præsteskabet i en ærkeluthersk Tid af al Kraft støtter en Levning fra Hedenskabets og Papismens Dage! Man må antage, det var Bidragene i klingende Mønt, som fik Præsterne til at se med VelvilIie på Kildebesøgene.

En senere Tid så ikke sådan på Sagen. 1891 blev Kilden nemlig kastet til og de gamle Ege-planker, der omgav den, blev fjernede på Foranstaltning af Herredsfoged Favrholt, Bælum, i Forening med Pastor O. V, Bøggild. Krykkerne i Våbenhuset blev måske brændt på Præstegårdens Skorsten, mener E. T. Kristensen, som meddeler dette. Nissen-Ramten besøgte Kilden den 24. August 1894, men blev forbudt Adgang til Kirken. Det var Salget af Kildevandet og Markedsgøglet, Øvrigheden vilde til Livs. Siden Kildens Dækning skal Kirkegården være blevet meget fugtig. (Adskillige Optegnelser og Notater i Dansk Folkemindesamling 1906/31, 1534 og B. 26. Trap 8 IV, 481.)

Det vilde være i høj Grad påskønnelsesværdigt, om Himmerlands berømteste Helligkilde blev restaureret og fredet. Den vil da sammen med Kirken stå som et Minde, der forbinder Fortiden med Nutiden, et Minde, der har sin Rod i fjerne Tider.
De øvrige Kilder i Himmerland og Kjær Herred skal i det følgende hidsættes i samme Rækkefølge som Sognene i Traps Danmark. Ved Ålborg fandtes tre Kilder.

Papegøj Kilde i Anlæget ved Ålborg har sit Navn af Papegøjegildet (Guds Legems Laug), der blev stiftet 1431. Laugsbrødrene holdt deres Voldborgsdrik der samt deres Pinselaugsdrik, der dog nærmest var en Skydefest, hvor man skød Papegøjen. Den heldige blev Papegøjekonge. Kilden besøgtes også af en Mængde Ålborgere Voldborgaften. Handelsstandsforeningen er Fortsætteren af det gamle Laug.

Papegøj Kilde har næppe været hellig. Vandet benyttedes af Byens Borgere. Af dens Brønde og Åer tog man Vand til Madlavning, men ved Papegøj Kilde hentede de unge Piger Vand om Aftenen til Drikkevand. Den ligger under et af de små nydelige Træhuse.

Blegkilde fandtes udenfor Østerport, hvor Vandværket nu er, ved Foden af en Bakke. Bakken er en Krid-Bakke, meddeler Danske Atlas. (Blege ?): Kridt.) Denne Kildes Vand var mere anset end Papegøjkildens, og den besøgtes endnu St. Hans Aften i 1850'erne. Blegkilde hedder Karolinekilde i Trap. (C. Klitgård: Ålborg Handelsstands Historie, 6 ff. Kallske Saml., 378, 4 o (Lib. 1., S. II, Cap. 3). Danske Atlas, V., 125 ff, 135. Trap 8, IV., 368, 383. Danske Mag., 3. R., 1., 89 ff. C. Nyrup: Danmarks Gilde og Lavsskråer, 1., 613 ff. J. Bendtzen : Guds Legems Lav i Ålborg 1900. )

Hellig Kilde fandtes tæt nord for Nibe. Den besøgtes af mange syge Mennesker St. Hans Aften »og formedelst en stærk Tro til Gud er dels bleven hjulpen, når de har toet sig af Vandet« (Indberetninger om Købstæderne og Amterne i Viborg Stift 1743-46 (Rigsarkivet), forhen Kallske Saml., Fol. 61. Indb. er trykt i nærv. Årb. 1917, 506 ff, hvortil der i det følgende for Nemheds Skyld vil blive henvist)
I samme Indberetning findes en Kilde omtalt, der ikke »er af nogen sær Nytte eller Betydenhed, ja ofte er ganske tør«.

Ligeledes meddeles om en Kilde »næppe et Stenkast fra fjorden« med godt og sundt Vand, »som alle betiene sig af (til) Mad, Brygning og tvæt«. Disse to Kilder har næppe været hellige. Om den førstnævnte Kilde ved Nibe har været hellig vides dog ikke bestemt. I ældre Tid findes denne Kilde ikke nævnt i Forbindelse med nogen Helgen. I Nibe fandtes ellers St. Jost Kapel, hvorom der i Visen fra Reformationstiden om »Peder Smed og Atzer Bonde« hedder:

»Somme går til Sct. Jost i Nibe
og Somme til Sct. Lambert i Ribe, Til Essenbæk Kilde går og Somme,
Det kommer ingen af dem til Fromme.« (C. Klitgård : Nibe Bys Historie 1917, 4 f, 324)

Nibe Kilde blev 1923 forsynet med en smuk Smedejernsindfatning. (Ålb. Amtstid. 5/4 1923. Trap B IV., 393. ) St. Helene Kilde eller St. Eriks Kilde (Kjær Herred, Hammer Sogn) fandtes ca. 300 AI. syd for Præstegården. Resten af Kilden skal være tre vandfyldte Huller i en Skrænt Sydvest for Hammer. Et højt Kors, der skal have stået ved den, blev borttaget af Sognepræsten Thomas Galschyt 1603, der bragte det til Præstegården. Samme Nat (30. Oktober) brændte denne.

Kilden skal have haft megen Søgning som Lægedomskilde helt op til vore Dage, om end i Smug. I Danske Sagn kaldes den St. Eriks Kilde. (Thott 1445 40 ,65. Ny kgl. Saml, 743 I, BI. 1. Danske Atlas, V., 297. Hofmans Fundationer, IV., 252. Trap 3 IV., 416. Danske Sagn, III., Nr. 1061. Vendss. Årb. 1919, 147. )

Hellig Kilde (Kjær Herred, ø. Hassing Sogn) findes ved de »hellige Høje« i en Bakkeskrænt. Et Vandhul er Resten af den i sin Tid meget besøgte Hellig Kilde. (Trap 8 IV., 419 )

St. Hans Kilde (Fleskum Herred, N. Tranders Sogn) fandtes vest for ø. Sundby. Ca. 1743 nævnes hos KalI, at »denne Kilde besøges Dagen fore St. Hans Dage af folk i Hobetal«. Vandet var godt, og mange fik Sundheden, men for en Del År siden (man nævner 1840) var en Kone gået ud for at flytte og vande Får, og ved den Lejlighed druknede hun i Kilden. Siden mistede den sin Kraft.

Ved Kilden var en Pengeblok. Da Kilden i sin Tid tørrede ud, var det til stor Sorg for »Kildedoktoren « og de mange lægesøgende, deriblandt en rig Købmandsenke i Ålborg, som led af Svaghed i alle Ledemod. Hun havde håbet at få sit Helbred igen ved Badning i Kildens Vand, men da den nu var tør, ærgrede hun sig meget. Hendes eneste Datter, Else, måtte ikke få en fattig Karl fra Nr. Tranders. Moderen svor, at hun ikke fik barn, før St. Hans Kilde stod fuld af Vand. Else talte med sin Kæreste om Sagen. Denne talte med »Kildedoktoren « - og til St. Hans Aften var Kilden fyldt med Vand. Folk strømmede til, bl.a. Købmandsenken. Else fik sin Kæreste. Denne Aften strømmede der mange Penge ind til Fattigblokken, og fra da af havde Kilden Vand i mange År. »Kildedoktoren« havde nemlig erfaret, at det Vand, han hældte i den, hjalp udmærket! Nu er »Kildedoktoren« for længst død, og Kilden er udtørret for stedse. (Smlgn. Note 2, S. 11, KalI. Ålb. Amstid.19/10 1916 ) I en Optegnelse kaldes den Niels' Kilde. I en gammel Ålborg Vejviser står en mindre Optegnelse om St. Hans Kilde. Vejviseren findes nu på Ålborg Museum. En Gade i Ålborgs østlige Del, St. Hansgade, har sikkert sit Navn fra Kilden. (Se Trap 3 IV., 428. Saml. t. J. Hist. og Top., IV., 220. N.-R. 172, B. 26. )

Helligbrønden eller Helligkilden fandtes øst for Kirkestien fra ø. Sundby til Nr. Tranders. Det var en lille Vandsamling med godt Vand. Kilden bar ikke været besøgt i de sidste 2--3 Snese År - meddeler Nissen-Ramten (ca. 1894), men kommer der en enkelt Gæst St. Hans Aften, er det i Smug. Kilden er nu oprenset.

Barnsbøl Kilde ligger ved Nøvling. (Fleskum Herred, Nøvling Sogn) Den har vist næppe været hellig. (Trap 3 IV., 434 )

St. Laurentii Kilde (Fleskum Herred, Lillevorde Sogn) har været ved Kirken, der var indviet til St. Laurentius. Kilden findes nævnt 1489. (Jeg kan ikke finde hvor !) 1923 kunne den ikke påvises og der findes ingen Sagn om dens Dyrkelse i Traditionen. (Trap 8 IV., 440.)

Hellig Kilde (Fleskum Herred, Mov Sogn) fandtes sydøst for Dokkedal ved nogle Gravhøje. Kilden var en Dam - meddeler Nissen-Ramten - og besøgtes og brugtes som Sundhedskilde. Søgningen ophørte omkring 1840-50. I Danske Atlas meddeles, at »der har og været en Kilde, som ved Skødesløshed er tilstoppet« . (N.-R. 1. Danske Atlas, V., 59)

Karls Tønde (Hornum Herred, Sønderup Sogn) fandtes ved Rebstrup By i en Dal. Den har været søgt som Lægedomskilde. Vandet i Karls Tønde stod i stor Anseelse i Egnen, og Stien dertil bærer også Vidne om, at det er sandt. (N.-R.)

Der fortælles, at en større Dreng blev helbredet der for Blindhed; ligeledes om en Vanfør, som bæres til Kilden, men løb om Kap med Moderen derfra. Vandet hentedes til syge og døende. (Danske Atlas, V., 49. Trap 8 IV., 457, N.-R. 27.)

St. Laurits Kilde (Hellum Herred, S. Kongerslev Sogn) fandtes syd for Præstegården ved Præstens Hedebakke. Nu er Kilden omdannet til Vandværk. Tæt derved findes en Mark, der hedder Blegkildemark. Da Kilden i 1890'erne blev oprenset, gjordes ingen Fund. Den besøgtes St. Hans Aften, men Besøgene er nu ophørte. Dens Vand var godt for »røde øjne«. Man hentede Vand til Vaskning af syge Mennesker. Den brugtes undertiden i Stedet for Skørping Kilde.

Sagnet fortæller, at en blind Mand, Laust, drømte, at han skulle oprykke en Nældebusk, så vilde en Kilde udspringe, og i denne skulle han bade sine øjne, så vilde han få sit Syn igen. Som han drømte, skete det, og siden ansås Kilden for hellig. (Nærv. Årb., Vl., 1917, 518. Danske Sagn, III., 1108. Opt. i D. F. S., 1906/31, 1521.)

St. Laurits Kilde (Hellum Herred, Bælum Sogn) nævnes i Weitemeyers Noter til Traps tredie Udgave. I Breve fra Beg. af 16. Årh. nævnes »Luris Kilde« (se nærv. Årb. VI., 1917, 518).

Roskilde (Hellum Herred, Lyngby Sogn) udvældede af ni Småhuller på Sydsiden af det høje Agerland. ved Engkanten vestlig på Tvorup Mark. Der var svage Spor af Kildebesøg i 1890'erne. Da hentedes også engang imellem en Læskedrik til en syg eller døende derfra. Omkring 1840'erne brændtes bestandig Valborg Blus på Bakken ved Kilden, men nu er det hørt Op. (N.-R. 191)

Blokkilde (Hellum Herred, Brøndum Sogn) fremsprang af Jorden ved Brøndum By på Østsiden af Vejen til Siem. Fra denne Kilde havde Brøndum Mølle sit meste Malevand. Danske Atlas formoder, at Brøndum har sit Navn efter Kilden (g: Brønden), hvilket er højst sandsynligt. Kilden har næppe været hellig. (Nærv. Årb., VI., 1917, 519. Danske Altas, V., 43. KI. Gjerding: Hellum Herred, 247)

Thors Kilde (Hellum Herred, Thorup Sogn) udsprang imellem Hellum og Tulsted Grund. Tulsted Mølle havde fra den en Del af sit »Mølle-vand«. Kildenavnet er sagtens afledt af Sognenavnet. Det er næppe Guden Thors Navn, men et Personnavn, der findes i Bynavnet Thorup. (Nærv. Årb., V1., 1917, 519.' Kl. Gjerding, 247)

Hellig Kilde (Hindsted Herred, Ove Sogn) fandtes ved Oplev (eller Ophøj) Kirkeruindiges Nordside ud mod Marken tæt Nordvest for Kirkegårdens Nordvesthjørne. Den synes at have været brøndsat, men er nu fyldt med Sten. (N.-R.)
I en Indberetning til L. Thura meddeler Præsten, at der på Kirkegården er en forfalden Brønd, om Sommeren næsten tør, med meget klart Vand; den var tidligere en hellig Kilde, men falder mere og mere sammen, »som er at beklage, da Vandet for 9 År siden smagte mig ren og højst angenem, noget sødere end Roskilde Vand og konserverede sig fra sedimento [Udskillelse af Salte], indtil Flasken for mig om Vinteren 1747 kom i Styk ker. De få, som i hidsig Sygdom har ladet hente Vand af denne Kilde, har funden Lædskelse sed magna imaginationis interdum vir est [men indbildningens Magt er undertiden stor ]«. (Saml. t. J. Hist. og Top., X., 16. Danske Atlas, V., 30. Hofman, II1., 493)

Frøkenkilderne (Hindsted Herred, Valsgård Sogn) findes tæt syd for Vejen fra Valsgård til Stavrslund nordøst for Bramslevgården i Dalens Nordside nedenfor Resterne af en Langdysse. Kun den ene af de tre Kilder er at påvise og bar Navnet »Hellig Kilde. De andre to er glemte. Sagnet, der knytter sig til Frøkenkilderne, er kendt i Egnen. Deri fortælles, at engang blev Herskabets Sønner fra Frisdal røvede i den Skov, der omgav Gården. Da Herskabets tre voksne Døtre mange År senere var på Vej til »Oplev Kirke«, blev de i Kirkedalen lidt nordøst for Bramslev voldtagne og myrdede af Røvere.
På Ugerningsstedet fremsprang de tre Frøkenkilder.
Da man opdagede Røvernes Opholdssted, der skal have været i Mariager Klosters Skov nær ved Gården Silkeborg, og havde fanget dem, viste det sig, at Hovedmanden for Mordet var de dræbte Pigers Broder. Som Sonoffer for den skrækkelige Udåd lod Forældrene en Kirke opføre ved Valsgård (der den Gang var en enkelt stor Gård) lige udfor Frisdal Slot, således at de fra Slottet kunde se ind i Kirken. Der fortælles også, at Tømmeret i Valsgård Kirke er taget fra Frisdals Egeskove. Et Ege-krat på Tofte Bys Mark skal være de sidste Rester af disse Skove. (N.-R., 93. Trap 3 IV., 494. Danmarks gamle Folkeviser, Nr. 338.) Ovennævnte Sagn knytter sig til flere danske Helligkilder.

Blåkilde (Hindsted Herred, Astrup Sogn) findes syd for Madum Sø på Villestrup Gods. Den skal nu være omdannet til Fiskedamme. Fra ca. 1743 meddeler Sognepræsten, at den driver 3 Vandmøller i »mine anfortroede« Sogne. Fra Nutidstradition meddeles, at Blåkilde forhen var hellig. Den havde intet Besøg, da man ikke kunne komme til den, fordi Vandet løber rundt i Kilden og drager enhver med, som vover at se ned i den. (Nærv. Årb. 1917, 519. Trap' IV., 496. N.-R., 24.) Den er Danmarks største Ferskvandskilde.

Hellig Kilde (Hindsted Herred, Hørby Sogn) fandtes i Kagehodal Vest for Hobro. Den var anset for at have lægende Kraft og var hellig. Denne Tro har holdt sig til Midten af forrige Århundrede. ( Sv. Grundtvig : Gamle danske Minder, L, Nr. 226. )

Stavisbjærg Kilde (Års Herred, Haverslev Sogn) var en Dam på Stavisbjærg syd for Haverslev. Kildebesøget var stort, men man ved intet om Ofring. Om Stavisbjærg »har den gemene Mand adskillige Fabler« meddeler Danske Atlas.

Hvidekilde fandtes mellem Stavisbjærg og Haverslev By. Dens Vand var godt og brugtes af mange syge og døende. (Danske Atlas, v., 24. Trap 8 IV., 503. N.-R., 25, 26.)

Ravnkilde (Års Herred, Ravnkilde Sogn) udsprang af den Bakke, hvorpå Kirken ligger. Den flyder Sommer og Vinter og skal have givet Byen Ravnkilde Navn meddeler Danske Atlas. Kilden skal være blevet besøgt som Sundhedskilde og skal have indeholdt Salpeter.

Hellig Kilde på en Bakke øst for Præstegården kaldet Kildebakke fandtes indtil omkring 1860. Den var et dybt, bundløst Hul, som der nu er kørt Fyld i. Kilden var at se som en grøn Plet oppe i Bakkerne (i 1890'erne) og besøgtes forhen for alle Slags Sygdomme, men det er så længe siden, at Traditionen intet bestemt ved herom.

Fyrkilde har sikkert givet Navn til Byen Fyrkilde, Ravnkilde Sogn, og fandtes syd for denne By ved en Voldstedrest. En Broder til Nissen-Ramtens Meddeler blev som lille Barn kørt til Fyrkilde for at helbredes for engelsk Syge efter at have kørt 21/2 Time. Han kom sig. Man badede sig også mod Gigt og » Værk « i Fyrkilde. Man har ingen Meddelelser om Offer. (Danske Atlas, V., 23. Boths Danmarksbeskrivelse, 11., 181. N.-R., 223, 237. )

Hellig Kilde (Års Herred, Giver Sogn) findes på en Bakkeskråning to Agerlængder nordvestlig for Giver Kirke. Man fortæller, at der har været bygget en Trappe fra Dalens Bund op til Kilden, hvoraf der dog ikke findes Spor. Kilden eksisterer den Dag i Dag og har første Gang i Mands Minde været tør i Sommeren 1921. Den besøgtes Midsommeraften og som Regel af så mange Mennesker som til et Marked. I 1740'erne meddeler Præsten, at Kilden besøgtes af mange Mennesker, »som har været med en eller anden Bræk belagt« og som ved denne Kilde er bleven hjulpet. »Iblandt andre var en Mand fra Eidrup ved Navn Therkel Nielsøn, som havde en Datter, var ganske vanfør og gik ved Krykker. Anno 1739 St. Hans Aften kørte Faderen med hende til samme Kilde, og [hun] blev ganske restitueret, lagde hendes Krykker ved Kilden og gik hjem. Dog er Kilden ikke indviet«. (Nærv. Årb., 1917, 536. Trap 3 IV., 509. D. F. S. 1906/ 31, 1565 )

Hellig Kilde (Års Herred, Hyllebjerg Sogn) fandtes i Nærheden af Kirken. vest for Vejen, der fører til Svenstrup. Den var omsat med Kampesten. De gamle fortalte, at da man forsøgte at rense en skabet Hest i den, mistede den sin Kraft. Omkring 1920 blev der sat Brøndrør og Pumpe i Kilden, som nu forsyner den ca. 300 m bortliggende Gård, benævnet Kirkegården, med Vand. (Danske Sagn, III., 1090 )

Hellig Kilde (Gislum Herred, Rørbæk Sogn) fandtes på Lyngbakkesiden sydøst for Vadestedet Kvindevad (en Stenkiste). Alt om Helligheden er glemt, og Søgning var ophørt i 1860-70'erne. Vandet var ikke særlig godt. (N.-R., 254.)

Brudekilde (Gislum Herred, Fovlum Sogn) fremstod, hvor en Trold slap ned i Jorden med den første Brud, der kom fra Fovlum Kirke. Trolden forstyrrede nemlig Kirkens Bygning, og for at lade være med dette, skulle han have den første Brud, der blev viet i denne. Det var en Fjerdingvej fra Kirken, han snappede hende. (E. T. Kristensen: Jydske Folkeminder, III., 95 )

St. Knuds Kilde eller Hellig Kilde (Gislum Herred, Lovns Sogn) besøgtes meget forhen af Folk langvejs fra St. Hans Aften. Man ofrede ikke til Kilden, men Meddelerens Forældre tog Betaling af Kildegæsterne, og så måtte ingen forstyrre dem. Derfor kan Brugsmåde og Ceremonier ikke opgives. Det kan ikke bestemt afgøres, om Kilden har Navn efter Knudshoved eller Knudshoved efter Kilden, men når der også tales om Helligkilden på Knudshoved, er det nok det rigtige. ( N.-R., 243. )

Kapelkilde (Gislum Herred, Strandby Sogn) fandtes, hvor Ager og Eng stødte sammen syd for og i Flugt med den nordre Vold af Kapelruinen, der ligger på Gunderupgårds Mark nord vest for Vadgård. I en svag Sænkning var fem Væld huller, hvoraf det ene var den hellige Kilde.(Trap 3 IV., 530. N.-R., 31.)

Blåkilde eller Kjældhovedet (Gislum Herred, Farsø Sogn) fandtes under en flad Bakke sydvest for Fandrup By. I Nærheden er en Gård med Navnet Kildegård. Der er fundet Pjalter og Sårklude, men ikke Penge, ved Kilden indtil omkring 1870. Dens sidste Gæst var et Kvindemenneske Karen Tront.
Præsten satte også Pris på Blåkildevandet og mente, det var lægende. Sagnet fortæller, at Heksene samledes der KI. 12 St. Hans Nat for at kærne Smør af Kilden, og dersom nogen ville bruge Vandet mod en eller anden Svaghed, da burde det hente;, inden Heksene tog »Fedtet« af det. Navnet Kjældhoved nævnes i Danske Sagn. (N.-R., 218. Danske Sagn, VIL, 308 )

En Kilde (Slet Herred, Kornum Sogn) fandtes et Par km fra Løgstør tæt nordøst for den såkaldte Smakmølle »under en lang Forbjærg«, hvor Vandet både Vinter og Sommer i Frost og Tørke stadigt vældede frem. Jordbunden var kridt- og limholdig, og Vandet var koldt og, godt at drikke. Det berømtes i Egnen for at være sundt og blev undertiden brugt af syge. Kilden holdtes ikke i god Stand. I Danske Atlas nævnes den som en Sundhedskilde. (Indb. 1743-46. Danske Atlas, V., 38.)

St. Hans Kilden (Slet Herred, Løgsted Sogn) fandtes vest for Kirketårnet på Kirkegården. Den søgtes meget St. Hans Aften, særlig for Gigt og Uro i Kroppen, og der fortælles om mange underfulde Helbredelser. »Den søgte syge Folk til også siden a er kommen hertil. Degnen stod for at fly Vandet op til os, og vi gav sommetider et par Skilling for del, a har nemlig været med til at hente af det. - - Vandet kunde ikke altid forslå, og så stjal de dem til at bære Vand i den« meddeles til E. T. Kristensen.
Denne Meddelelse er særdeles oplysende og interessant. Vi får også her at vide, hvorledes man snød med det »hellige« Va nd - som man oven i købet tog Betaling for. (Trap 8 IV., 535. Danske Sagn, IIL, 1069, 1070)

Mariekilde (Slet Herred, Farstrup Sogn) fandtes på Mariabjerget nordvest for Kjølby. Omkring 1743 meddeles, at den stadig flyder med Vand, »hvoraf mange Mennesker have fået deres Helbred«. 1755 nævnes Mariekilde også. Den besøgtes Vor Frue Nat 25/3), men Besøgene tabte sig tidligt. Måske har den afsides Beliggenhed gjort sit til dette, eller måske har man ikke set Besøgene, da det var på en ret kold Årstid, og ikke-kildesøgende kom sjældent derud. Besøgstiden er enestående i Danmark Vi har her et Eksempel på, hvorledes »Helgendagen« kunne være bestemmende for Besøgstiden. (Nærv. Årb., 1917, 535. Danske Atlas, V., 41. Trap IV., 549)

Hellig Kilde (Slet Herred, Lundby Sogn) fandtes syd for Lundby i Heden øst for Bakken. Vandet var godt og brugtes forhen til syge og døende. Det afhentedes i Dunke og Flasker. Kilden har nu Navnet »Krokonen«, da tørstige Arbejdere henter Vand i den. (O mkring 1893.)(N.-R., 209. )

St. Pouls Kilde eller Dagmars Kilde (Slet Herred, Sebber Sogn) fandtes midt imellem Kirken og Vindmøllen. Den havde lidt Søgning omkring 1840; da var det lidt over 30 År siden, den blev lagt øde. Søgningsdagen har man ingen Oplysninger om (Trap 3 IV., 551. N.-R., 29.) . I Danske Sagn, L, Nr. 449, hedder Kilden St. Nikolaj Kilde.

Thiis Kilde (samme Sogn) fandtes nord for Valsted, »hvor Vandet springer imellemstunder varmt og godt, så mange siuge betjener sig deraf« meddeles 1743. (Nærv. Årb., 1917, 535 f)
I den foranstående kortfattede Redegørelse for de hellige Kilder i Himmerland og Kjær Herred vil man ikke finde Oplysninger om Kildedyrkelsen, som i høj Grad afviger fra, hvad man ved om Kildedyrkelsen i Danmarks øvrige Egne. En særlig Undtagelse er dog Besøgstiden hos Mariekilde i Farstrup Sogn. Karakteristisk er Sagnet om Frøkenkilderne. Til den ansete Kilde i Skørping knytter sig næsten alt, hvad man kan vente at finde om de hellige Kilder: Oldtidshelligdommen, Oprindelsessagnene, Vanhelligelsessagnet (den blinde Hest o. s. v.), de mange Fortællinger om Helbredelser, Kildeblok, Regnskab m. m.
Ellers er de enkelte Oplysninger umiddelbart forståelige, så en nærmere Udredning af disse må ikke anses at være nødvendig i denne Sammenhæng, hvor der kun behandles et begrænset Område af Kildedyrkelsen i Danmark I de medfølgende Noter vil den mere interesserede let kunne skaffe sig mange Oplysninger.
Da de hellige Kilder i ældre Tider har betydet meget for Folket, er det naturligt, at vi i vor Tid søger at undersøge deres Historie og Indflydelse, og det vil vidne om en rigtig og køn Forståelse af vore Fortidsminder, om Befolkningen i de enkelte Helligkilders Omegne værnede om dem og så vidt muligt restaurerede dem. I Vendsyssel har man udført et smukt og fortjenstfuldt Arbejde hermed. Gid dette måtte brede sig syd på.

I Noterne er Henvisningerne ikke gennemført med Hensyn til Dansk Folkemindesamlings utrykte Materiale og Nissen-Ramtens Kildehåndskrift Der er kun henvist til disse utrykte Samlinger, når de har givet Hovedbidraget til en Kildes Beskrivelse. Dansk Folkemindesamlings Materiale er Grundlaget for Kildebeskrivelserne. Oplysninger fra lokalkendte Folk om de enkelte Helligkilder modtages med Taknemmelighed af Dansk Folkemindesamling, Kgl. Bibliotek, København K. I Traditionen må der sikkert endnu leve Minder om hellige Kilder. Oplysninger om trykt og utrykt Litteratur, som der ikke er henvist til her, samt Rettelser, hvis mulige Fejl om de enkelte Kilder forefindes, modtages også med Tak af Dansk Folkemindesamling.
For tilsendte Oplysninger bedes d'Hrr. Lærer Kr. Krogsgård, Lillevorde Skole, og Lærer Kr. Jørgensen Jensen, HyIIebjerg Skole, modtage min bedste Tak. En særlig Tak skylder jeg Hr. Tandlæge J. P. Stenholm, Ålborg, for nogle værdifulde Oplysninger og Rettelser.

Tilbage