Hjem Tilbageblik Kriminalitet i Danmark igennem tiden Bogliste Opskrifter

Erhvervsdrivende, deres ansatte og andre personligheder

Artikler og Nyheder Links Kommer senere Lokalhistorie Erindringer Diverse
Tilbage til Lokalhistorie

         
        MILITÆRVÆSEN OG MILITÆRPERSONER

        I KJÆR HERRED PÅ CHRISTIAN V. TID AF CHR. PETRESCH CHRISTENSEN
         
        1924
        Det ret sandsynligt, at der allerede i Middelalderen har været flere befæstede Steder i Kjær Herred, navnlig i Nærheden af Fjorden, som Stigsborg i Sundby Kjær, Vorbjerg i Sundby Sogn og det gamle Voldsted syd for Herregården Rødslet; Sørøvere og andre generende Gæster kom der jo i de Tider nok af på Fjorden, så at det kunne være praktisk at tage den Slags Forholdsregler.

        Frederik II anlagde en Skanse ved Hals, der meget muligt også forinden da har været befæstet.
        De kejserlige Tropper, som under Trediveårskrigen oversvømmede Jylland, omdannede Nørresundby til en Fæstning med Volde, Løbegrave og Vagthuse, hvilke Fæstningsværker dog for Størstedelens Vedkommende blev sløjfede ikke længe efter Krigens Slutning, medens Hals Skanse, der blev forbedret, både af Christian IV (1647) og Frederik III, vedligeholdtes lige indtil 1848. Da der imidlertid andetsteds er skrevet udførligt om disse Fæstningsanlæg, (Jfr. bI. a. J. Saml. 1. R., VII!., og 4. R., IV. Nærv. Årb. 1912, S. 101 tf samt Nørresundbys Hist. indtil 1701.)
        skal vi her holde os til en Omtale af »det levende Værn« på disse Egne. I det 16. og 17. Århundrede bestod den danske Hær mest af hvervede og til dels udenlandske Tropper, medens der kun i ringe Grad blev udskrevet Soldater af Landets egen Befolkning.
        En sådan Udskrivning fandt imidlertid Sted, da Christian IV oprettede et Landeværn, idet han påbød, at der fra de forskellige Landsdele skulle udtages et vist Antal Mand blandt de jordegne Bønder, eller - i de Egne, hvor der ikke var tilstrækkelige af disse - blandt de bedrestillede af Kronens Fæstebønder til at forrette Soldatertjeneste, enten personlig eller ved en Stedfortræder, og det blev samtidig bestemt, hvor mange der skulle udtages indenfor hver Landsdel og hvert Len, således 2000 fra Nørrejylland, hvoraf fra Ålborghus Len 39 jordegne Bønder og 135 Kronbønder.

        Dette Landeværn var inddelt i 18 Faner af , hvilke Lenene Åstrup, Sejlstrup, Børglum og Ålborghus, ;): Vendsyssel og Størsteparten af Himmerland, udgjorde 1, bestående af 292 Mand, og det var altså ikke nogen imponerende Styrke, disse Landsdele skulle stille.
        For den nævnte Fane nævnes som Befalingsmænd Hans Dyre, der var »0versteløjtnant«, og Peder Hansen, der var »Kaptajnløjtnant«.

        I Året 1621 blev imidlertid Forholdene ordnet på en noget anden Måde, nemlig således, at samtlige Kronens Bønder blev indskrevne i Lægder, hvert bestående af 9 Gårde, og hvert af disse Lægder skulle så stille en Karl til Soldatertjeneste (Vedkommende Karl var bunden til denne Tjeneste i 3 År. Jfr. i øvrigt Secher: Frder og Recesser, III, Nr. 411 og 583.), hvilket igen 1646 blev ændret derhen, at hvert Lægd nu kun kom til at omfatte 5 Gårde, og fra 1652 måtte Adelen også stille Soldater af sit Gods.

        Krigsordinansen af 17/12 1615 bestemte nærmere, at hver Kaptajn skulle inddele sine Folk i Korporalskaber bestående af 50 Mand eller mindre, og Forholdet var da vistnok det, at Soldaterne indenfor hvert Herred dannede et Korporalskab. Hvert Korporalskab skulle i alle Tilfælde bestå af Soldater, der boede nær hverandre, »så de kan drilIis ( : indøves) på en belejlig Plads, hos en Landsbykirke, som deres Gevær udi et Skab er i forvaret«.

        Disse Geværskabe stod i Våbenhusene, og Geværerne blev kun udleverede til Øvelserne, idet man nærede Frygt for, at de ellers skulle blive benyttet til Jagt.
        Med Eksercitsen gik det vistnok så som så, det blev næppe til ret meget med den, og det nævnte Landeværn kom da heller ikke til at spille nogen videre Rolle i de påfølgende Krige.

        Inden 1651 havde Ryttertjenesten udelukkende påhvilet Adelen, men nævnte År blev der oprettet et nyt Rytteri, der - som Navnet antyder - skulle stilles af Sognene, således at et større og et mindre Sogn i Forening skulle stille og udruste en Rytter, og det var heller ikke store Fordringer, der i Fredstid blev stillet til disse Folk, da de kun skulle samles til Øvelser 3 Gange om Året 5 Dage ad Gangen.

        I Oktober 1670 udlagde Kronen ca. 20,000 Tdr. Hartkorn af sit Gods til »Ryttergods«, hvilket nærmere bestod i, at Bønderne på dette Gods enten selv skulle »ride for deres Gård« eller stille en Karl med Hest og Udrustning, men til Gengæld blev fritaget for Landgilde, Matrikelskatter og andre Afgifter (Dog undtaget: Konge-, Kirke- og Præstetiende samt Afgift til Herredsfoged og Tingridderne).

        Godset inddeltes i Lægder a 8 Tdr. Hartkorn, således at hvert Lægd skulle stille en Rytter. Senere hen blev denne Ordning helt forandret, og det blev nu ikke mere Rytterbønderne, der selv eller ved andre skulle forrette Tjeneste, men Ydelserne af deres Gårde blev i Stedet henlagt til Underhold for vedkommende Rytterregiments Befalingsmænd og Menige, af hvilke sidste hver fik tillagt til sit Underhold Afgifterne af 8 Tdr. Hartkorn.

        Til dette Ryttergods var der da også henlagt en ret anselig Mængde Krongods i Kjær Herred, nemlig i Sognene Hals, ø. og V. Hassing, Sundby og Biersted. Det meste af dette Ryttergods lå i Sundby Sogn. I V. Hassing var der 11 Lægder (af den ovennævnte Størrelse), hvortil bl.a. hørte Huolgård, Toftegård, Grydelund, Manstrup og Kolding.
        I ø. Hassing Sogn var der 4, derunder Søndergård, Ryborg og Diget samt nogle Ejendomme i Gaaser. Hals havde 9, hvoraf 1 i Skovshoved, 2 i Hov og Gården Mølholt.
        Til de godt 3 Lægder, som fandtes i Biersted Sogn, hørte Gården Krogen eller »Biersted Krog«. Sundby Sogns Ryttergods lå i Vorbjerg og Lindholm og omfattede hele den første af disse to Landsbyer - herunder Vorbjerggård - og det meste af den sidste, bl. a. Stederne »Uldal« og »Kjærsgård«; det udgjorde i Forbindelse med et ufuldstændigt Lægd af Biersted Sogn 13 Lægder, der underholdt lige så mange Ryttere
        (I en Jordebog for Oberst Stürckes Regiment, dat 20/9 1688 nævnes følgende Befalingsmænd og Menige: Anders Krümell, Anders Ewertsen og Henrich Smil, der alle havde deres Underhold af Ryttergodset i Biersted.
        Af Godset i Sundby Sogn underholdtes : Johan Bormann, Tobias Tomesen, Hans Jatskow, Johan Krumpoll, Jockum Jørgen, Jockum Dühne, Peder Andersen Riemer, Søren Pedersen, Hans Albrecht, Peder Schwartz, Otto Klestmann, Claus Skrøder og Jockum Poppe.
        Af Vesterhassing Ryttergods: Erik Smil, Jens Rohde, Johan Welf Henrich, Regimentskvartermester og Auditør Christian Anderssøn, Hans Søren Smit, Gewaldiger Marcus Crone, Petter Reetz, Hans Klæstenberg, Jens Møller, Julius Adam Lucius samt Pauker Jens Petersen Molboe.
        Af Østerhassing: Jens Laursen, Jockum Dammer, Gotfred Grandmann, Anders Christensen og BendzeI Jastok.
        Af Hals Sogn: Peder Pedersen Trompeter, Mathias Andersen, Georg Hans Henrick, Korporal Henrick Jürgen, Oberst Lorentz Stürcke, Hans Martin Bare, Antoni Peter Herning, Jockum Prange og Regimentsskriver Fridcrich Engelstrup.
        Navnene er her anført i samme Nummerorden som i Jordebogen.

        Nogle af disse har vel boet i de Rytterhuse, som efter Jordebogen af 1695 fandtes forskellige Steder på Godset. I Kjær Herred var der ialt 9 sådanne Småhuse, hvora f 8 på 6 og 1 på 7 Fag; et af dem lå i Vorbjerg, 2 i Lindholm og Resten i V. Hassing. I ø. Hassing Sogn var der derimod ingen, men et tidligere - nu forglemt - Navn på en af Gårdene i ø. Hassing By synes at vise, at der her har boet en Pauker. Den kaldtes nemlig i første Halvdel af det 18. Århundrede - og mulig også tidligere - for »Paukergården« (Jfr. bl. a. Kjær Hrds. Tgb 4/11 1729 og 25/2 1735.), hvilket Navn i Eftertiden er gennemgået en Del pudsige Forvandlinger, - først til »Pokkergård«, derfra til,»Pukkelgård« og sluttelig til det måske mere pyntelige men mindre historiske Navn, »Poppelgård«, hvilket den nu bærer.

        Hvad nu Rytterne angår, har vel næppe ret mange af dem været Folk fra selve Egnen; og en stor Del af dem synes efter deres Navn at dømme at have været Udlændinge, og det har muligvis forholdt sig på lignende Måde med de Ryttere, som Sognene stillede, hvorpå tyder en af Korporal Hans Bowitz affattet Fortegnelse over sådanne Ryttere, dateret Sundby 2/2 1675, som indeholder Navnene Albert Castensen, Borchor Melchior Kliuer, Peter Prow, Reinholt Iset og Mathis Huilcken.

        Det Regiment, til hvilket Ryttergodset i Kjær Herred var henlagt, var det 3. jyske nationale Rytterregiment, der 1675 var udskilt af 2. jyske nationale Rytterregiment og bestod af 6 Kompagnier. Det deltog i den skånske Krig, bl.a. i Felttoget i Skåne. 1679 stod det i Holsten, 1680-83 i Ribe og Viborg, 1683-89 ved Rendsborg, 1690-97 i Vendsyssel og 1697-1700 i Holsten. Dette Regiments Standart var 1685 blå med den jyske Løve, og Uniformen var s. A. hvid Kjole med rød Krave og 1695 lysegrå Kjole med brun Krave.

        Den 1. Regimentschef var Oberst, senere Generalmajor, Anders Sandberg til Kvelstrup, der blev afskediget den 7/5 1677 og døde den 8/9 s. A. som den sidste Mand af sin Slægt. (Hans Levnedsbeskrivelse findes i D. biogr. Leks., XIV, S. 594 ff. )Han blev afløst af Oberst Lorentz Stürcke (Steurch, Sturck etc.), efter hvem Regimentet også blev kaldt »Det Stürcke-ske Regiment«.

        Lorentz Stürcke var 1675 bleven Oberstløjtnant i 1. sjællandske Rytterregiment og deltog derefter i den skånske Krig. Han blev således såret i Slaget ved Lund den 4/12 1676 og blev den 8/5 1678 med sine Ryttere indskibet i Århus med Båhuslæn som Mål. Men Transportflåden blev straks overfaldet af Storm og led stærkt herunder, idet mange af de ombordværende Heste sled sig løs og trampede hverandre ihjel, og Skibene blev forslået helt ned til Sundet, hvorefter Regimentet måtte retableres i Helsingør.
        Det ankom dog omsider den 23. Maj til Marstrand og deltog i de følgende Måneder i Kampene i Båhuslæn. Efter Fredsslutningen fortsatte Lorentz Stürcke som Chef for Regimentet. Han boede i V. Hassing Sogn på Gården Havrekrog, der på hans Tid skal have været herskabeligt indrettet, bl.a. med Frugthave og Fiskeparker, og her døde han i April 1691, 63 År gammel.
        Hans Enke, Barbara Helene v. Løwenclau - Datter af Oberst Jens Hadersleben v. Løwenclau, som senest boede i Oldesloe - beklagede sig over, at de havde tilsat deres halve Formue på »Doctores og Chirurgos« for at kurere ham for hans Sår i de 14 År til hans Dødsdag.( Hirschs Saml)
        Hun blev boende på Havrekrog, hvor hun døde den 3 (13)/4 1699 (Bircherods Dgb), 45 År gl. De er begge bisat i V. Hassing Kirke »næst ved Altergulvet« i en underjordisk muret Begravelse, for hvilken de havde skænket Kirken et »Tralværk« af Træ foran Alteret tilligemed en lille Kapital til Tralværkets Vedligeholdelse (Ny Kgl. S. 4° , 743) . Lorentz Stürckes Kårde og Sporer samt to store Silke faner var i lange Tider ophængt i Kirken og fandtes der endnu 1859, men var da henslængt i Tårnet. (Traps 1. Udg.)
        På Gavnø findes et Sølvbæger med hans Våben, der består af et Skjold med 3 Fisk (Sild ?), kronet af en Hjelm med 2 Vinger, imellem hvilke er anbragt en Fisk i lodret Stilling med Halen opad.

        Af Oberst Stürckes Børn kendes følgende, af hvilke 3 Sønner var knyttet til hans Regiment:

        1. Hans Jochum Stürcke blev 1679 Kornet i dette og 1683 Løjtnant. 1686 blev han (efter Hirschs Samlinger) Ritmester ved et dansk Hjælpekorps i Irland (Regimentet Donep) og var 1689 i engelsk Sold. Han står dog i det Stürckeske Regiments Jordebog for 1688 opført blandt dettes Officerer. 1692 lå han i Flandern, men 1701 træffer vi ham på Havrekrog, som han vel havde overtaget ved Stedmoderens Død. Han havde i det anførte År et lille Sammenstød med Herredsfogden i Kjær Herred, Anders Madsen, »formedelst nogen Molest, Lacheté og Ukvemsord, som Ritmesteren forleden 23. September på Færgen fra Ålborg og til Sundby forøvede« overfor Herredsfogden, hvem han endog undsagde, og det i mangfoldige Godtfolks Påhør. Herredsfogden var meget vred, Ritmesteren blev indstævnet for at stande til Rette, og Amtsforvalter Peter Klein i Ålborg måtte bede om godt Vejr for ham hos Anders Madsen.
        Stürcke var i øvrigt ked over Skandalen, der skyldtes overdreven Nydelse af Spiritus, men Amtsforvalteren forsikrede Herredsfogden i et i yderst pyntelige Vendinger affattet Brev, at Stürcke i de 26 År, han havde kendt ham, aldrig havde fortørnet noget Menneske enten i Drukkenskab eller i Nøgternhed, så at han ikke kunne forstå, »hvorledes det har været med Hr. Ritmesteren han skulle så handtere sig«. Ritmesteren gjorde også selv en uforbeholden Undskyldning og lovede ikke at drikke sig fuld mere, og dermed blev så Sagen ordnet (Ålb. Tingb. 7/10 1701.).
        1706 og senere boede han i Hals, hvor han døde indenfor Tiden 1711-22. Hans Hustru, Constance Freigast (Frigast), levede endnu sidstnævnte År. 2 af deres Døtre, Margrethe og Anne Cathrine, ses at være døbt i V. Hassing Kirke henholdsvis den 19/12 1700 og den 30/7 1704.

        2. Christian Ludvig Stürcke blev den 2/6 1703 Fændrik i Kjær Herreds Kompagni og den 29/5 1705 Løjtnant af Hassing-Refs Herreders Kompagni af samme Regiment. Den 30/11 1706 tilskødede han sin nysnævnte Broder sin Anpart i Havrekrogen. Han døde den 30/12 1712.

        3. Lorentz Stürcke,. der var Løjtnant i Faderens Regiment 9/5 1695-1700.

        4. Carl Wilhelm Stürcke.

        5. Marie Elisabeth Stürcke, der ligesom Nr. 3 og 4 i Kjær Hrds. Tgb. 11/4 1709 nævnes som død, idet

        6. Lucia Eleonora Stürcke da gav Hans Jochum Afkald for Arv efter dem og Faderen· samt efter Fru Barbara, der må have været deres Stedmoder.
        Det Kompagni, til hvis Underhold Ryttergodset i Kjær Herred var henlagt, havde ved År 1679 følgende Befalingsmænd:
        Major: Erich Zacharias von Kahlen.
        Løjtnant: Hans Christopher Claudi.
        Kornet: Hans Bowitz.
        Kvartermester: Christian Falck.
        Korporaler: Hans Jensen, Johan Adolph og Asmus Schøt.
        Kompagniets Trompeter var Steen Mikkelsen, og det talte i øvrigt 92 »geworbne«, af hvilke følgende havde deres Underhold af Ryttergodset i Vorbjerg og Lindholm:
        Nr. 45 Marcus Plambech,
        46 Hans Aren t,
        47 Oldrich Petersen,
        48 Jørgen Ingelheim,
        49 Jochum Niemann,
        50 Petter Adrian,
        51 Cort Kuch Kuch (En Navne af ham, Kvartermester Caspar Kukkuk, var 1686 Fadder i Ingstrup.),
        52 Johan Friederich,
        53 Niels Stasen,
        54 Rasmus Helsen,
        55 Johan Friederich Munchausen og
        56 Niels Hiøring.

        Som Nr. 1 og 2 er opført henholdsvis Fahnsmed (Smed ved Rytteriet) Christopher Herlef og Remmer (Sadelmager.) Christian Sommer (Mønsterruller 1675-·79 (Rigsark.)).

        Af de her nævnte Personer var Zacharias von Kahlen bleven Major og Kompagnichef i Året 1678. Han skal have været af pommersk eller russisk Adel og blev 1675 Kornet, hvorefter han af Regimentschefen, Anders Sandberg, blev sendt til Pommern og Brandenborg for at skaffe Underretning om Svenskernes Dispositioner.
        Det følgende År blev han hårdt såret ved Stralsund og blev samme År forfremmet til Ritmester. 1683 blev han Oberstløjtnant og tog sin Afsked 1695. Han købte 1699 Vesløsgård i Thy,. men afhændede den 1702. 4 År efter købte han Gården Todbøl i Kallerup Sogn, hvor han døde den 13/2 1726 i en Alder af 79 År (Epitafium over ham findes i Skjoldborg Kirke, hvor han er begravet).
        Hans Enke, Martha Sabine Claudi levede efter hans Død »armelig Tilstand « og gik fallit, hvorefter Todbøl blev solgt ved Auktion (Jfr. nærmere Hirschs Saml. og Hist. Årb. for Thy, 1911, S. 35 f.). Hun var forlovet med h am, da han i 1708 oprettede et Testamente, i hvilket bl.a. Ålborg Skole blev betænkt med et større Legat (Hofm. Fund). Hun skal have endt sine Dage i København mange År efter hans Død (Hofm. Fund).

        Løjtnant Claudi var 1677 bleven Generaladjudant Løjtnant hos Generalmajor Levetzau, deltog med denne i Toget til Rugen og blev rost af ham som en flink Soldat. 1680 var han Ritmester ved Stürckes Regiment, blev 1681 forsat til Hofetaten og den 2/3 1683 udnævnt til Major og Chef for det her omhandlede Kompagni.
        Den 9/11 1695 tog han sin Afsked med Pension, men atter ansat som Oberstløjtnant til Fods den 24/9 1698.
        Den 25/1 1707 blev han Kommandant for Hals og Fladstrands Fæstninger.
        Han tog 1685 Bopæl på en Gård i Jonstrup, Saltum Sogn, efter den 13/11 1684 at have ægtet Maren Clausdatter Høg fra Ålborg, med hvem han havde efterfølgende Børn, der alle var født i Saltum Sogn:

        Martha Sabine (f. 1685), der blev gift med ovennævnte Erik Zacharias von Kahlen (Hirsch meddeler dog, at en yngre Officer af samme Navn i 1708 var forlovet med hende, men han døde 1715 og der foreligger måske her en Misforståelse på Grund af Navneligheden.)

        Ide Sofie (f. 1687),
        Hans Christoffer (f. og † 1688),
        Marie (f. 1689),
        Christian (f. og † 1690),
        Gunnel Marie (f. 1691, † 1695),
        Hans Christoffer (f. 1693),
        Claus Frederik (f. 1694),
        Gunnel Marie (f. 1697),
        Christian (f. og † 1699),
        Charlotte Amalie (f. 1700),
        Louise (f. 1703)
        og Enevold Christian (f. 1705).

        Oberstl. Claudis Hustru døde 1712 og blev begravet i Ålborg, i hvilken Anledning han ansøgte om Permission. Han døde selv den 14/1 1719 og blev begravet i Fladstrand Kirke. I hans Signet findes et Skjold, hvis nederste Halvdel fremstiller Murværk og den øverste Hoved og Forkrop af en oprejst stående Hjort. På Hjelmen vajer 3 Blomster.

        Kornet Hans Bowitz nåede ikke højere på den militære Løbebane; han gled over i det civile Liv (Efter Hirscbs Saml. blev han slettet i Etaten 1685, men i Antegnelser til Kop- og Kvægskatten 1687 er noteret: »Han er ickuns Quartermester under det Størckiske Regiment«, og i de tilsvarende Antegnelser for 1684 står: »Han er under Militien tilforn Cornet och er Quartermester under Ritmester Brockmands Compagni«.) og blev Boelsmand og Færgefæster i Sundby, hvor han som sådan boede Resten af sin Tid, men han beholdt dog sin gamle Titulatur, idet han der i Byen stadig betegnedes som »Cornetten « og efter sin dødelige Afgang som »salig Cornetten«.
        Han var født i Året 1637 og rimeligvis indvandret fra Tyskland, men noget sikkert om hans Afstamning er ikke oplyst ( Den af C. Klitgård i Kjærulfske Studier, S. 297, omtalte Slægt fra Stavanger nedstammer næppe fra ham, med mindre det skulle være gennem en Dattersøn, Hans Bowitz Nielsen (Dodensig). Da han 1677 var Kornet ved von Kahlens Regiment, var der i øvrigt en anden Hans Bowitz Kornet ved Ritmester Pentz's Kompagni af det slesvigske nationale Rytterregiment).
        I Februar 1675 træffer vi ham første Gang i Sundby, og da var han Korporal ved Rytteriet.
        1677 var han avanceret til Kornet og stod ved v. Kahlens Kompagni. Omtrent ved samme Tid giftede han sig med en Pige af Sundbys mest ansete Familier, nemlig Anne Mortensdatter, D. a. Delefoged Morten Christoffersen (Jfr. Nørresundbys Hist. indtil 1701.).
        I Året 1680 var han Indehaver af Svigerfaderens Bedrift, nemlig Hustruens Hjem i Sundby (Det nuværende 0stergadc Nr. 6.) med tilhørende Boelsjord og 2 Gadehuse sammesteds, et Boel i Lindholm samt en Færge, hvilket han alt havde i Fæste. Han synes, ligesom Svigerfaderen, at have hørt til de mest ansete Folk der på Stedet; som Faddere til hans Datter Theta Helena var således indskrevet Ritmester Zeplin og Købmand Henrik From i Ålborg, og selv stod han Fadder bl. a. til Børn af Løjtnant Christian Falck og Henrik Sørensen i Hvorupstorp, en af Egnens Matadorer.
        I sit Ægteskab havde han 4 Børn, nemlig:

        Johan Friederich, der efter Faderens Død forblev i Hjemmet og hjalp sin Moder med Bedriften. Han var antagelig ugift og døde allerede 1713 i en Alder af 34 År (begr.22/9).

        Johanne Cathrine, der var født 1684, blev den 2/4 1717 gift med Søren Pedersen Svenske i Sundby (Begr 7/3 1747 i Sundby, 48 År 9 M. 2 U. 3 Dg), men var vistnok barnløs. Hun døde sammesteds 1736 (begr 15/10).

        Ane Marie var født 1686, blev ca. 1720 gift med Skipper Cort Hansen Bloch i Sundby (Gift 2. Gang med Maren Christensdatter i Sundby, død og begr. smstds. 27/12 1744, 51 A. 10 M. 3 U. 1 D, ) og havde i dette Ægteskab de to Sønner Hans Friederich og Jørgen Nicolaj (Ålb. Tgb. 6/3 1734 ).

        Hans Bowitz yngste Barn, Theta Helena, - i det daglige Liv kaldet »Tette« - var født 1690 og døbt den 2/5 s. A. Hun blev den 16/4 1719 i Sundby Kirke viet til Niels Christensen Dodensig, med hvem hun fik 2 Sønner,
        Hans Bowitz, døbt 18/5 1719,
        og Christen, døbt 29/9 1720.
        Om Hans Bowitz Død findes følgende Notat i Jens Nielsen Skyttes Dagbog
        ( Fortsættelsen af Chr. Stephensens Uddrag udg. i Uddrag i J. S., 1. R., V. B. ):
        »Anno 1691 den 19. Martij bleff Cornet Sl. Hans Bowitz begravit. Gud giffve hannem en ærefuld Opstandelse.«
        Han blev efter Kirkebogen 53 År 10 Mdr. 3 Uger 1 Dag gl., og hans Lig blev nedsat i Sundby Kirke.
        Efter hans Død overtog Enken hans Bedrift, som hun først frasagde sig 1715. Hun blev derefter boende i Sundby, hvor hun døde 1724 efter at have haft en Del Bryderier med sine Svigersønner, der vist ikke alle var lige heldige.

        Christian Falck var Kornet ved 3. jyske nationale Regiment 1678-79, men blev i November sidstnævnte År sat tilbage i Kvartermesters Nr., derefter på ny Kornet 1683 og Løjtnant 1685 (Hirschs Saml.)
        Han boede i Sundby Sogn 1688, da han og hans Hustru, Emmerence Antonisdatter, den 2/12 fik deres Søn Antonius døbt i Sundby Kirke.
        Fadderne var Assessor Hemmer, Peter Buk, Kield Krag, Dorothea Beering og Herman Cuhrs Hustru Else Margrethe, alle udenbys, vistnok fra Ålborg.
        Af Falcks andre Børn findes efter Sundby Kirkebog den 31/8 1690 døbt Sønnen Reinholt og den 9/4 1693 Iver.
        Han boede i Lindholm, også forinden han ca. 1696 havde fæstet et af Ryttergodsets derværende Boelssteder ( Ab. Tb 12/10 1696); her blev han i hvert Fald den 22/1 1697 overfaldet af Jep Rasmussen i Sundby, der - efter et optaget Syn - slog 5 af hans Ruder ind.
        Under Sagen desangående gav han Møde ved sin Søn, der altså ikke kan have været nogen af de tre ovennævnte. Kort efter blev Løjtnant Falck af Regimentsskriver Marcus Ulsøe indstævnet til Ålborg By ting for at påhøre Vidner til Oplysning om et Optrin på Kjær Herredsting, hvorom der den 1/3 1697 bl. a. blev fremlagt Attestation fra Herredsfoged Anders Madsen med følgende Indledning: »Såsom Hr. Regimentsskriver Marcus Ulsøe er min skriftlige Attest begierendis da er mig i Sandhed bevist, at Fredagen dend 12. Febr, sidst afvigte om Formiddagen noget før Huetboe-Kiær Herredsting blev holdet, indkom ermeldte Regimentsskriver udi mit Hus i Biersted og havde noget at tale med mig.
        Lidet derefter indkom Hr. Leutenant Falck af Lindholm med en Kårde under sin Arm og var samme Tid og Sted Nærværende foruden forbemelte Niels Søffrensen Procurator af Ålborg, Niels Madsens Søn af Ålborg og Anders Laursøn udi Vester Låen, hans Søn Jep Andersøn, og bemeldte Hr. Leutenant Falck gav sig straks udi høj og ivrig Tale og Discurs med Regimentsskriveren om Lindholms Ryttergods ... «
        Der var en Del Uoverensstemmelser mellem Falck og Regimentsskriveren, der til sidst erklærede, at han ville lade al Diskurs fare og henviste til, at der forelå en Dom til Støtte for hans Mening; Falck svarede hertil: »Det agter jeg lige så meget som Skidt!« hvorefter han strøg sin Fod til vester (!) Side hen ad Gulvet, hvilket igen foranledigede Regimentsskriveren til at udbryde:
        » Bevare mig Gud, tør I så sige om Kongens Lov og Ret! « - Falck mødte på By tinget og turde heller ikke fragå den citerede Udtalelse, men gjorde gældende, at hans Mening kun havde været, at Dommen lige så lidt ville skade ham som det Støv, der lå på Gulvet.

        Løjtnant Falck døde 1717, og hans Lig blev nedsat i Sundby Kirke (Sb. K.s Rgskb). Hans Enke flyttede senere til Ålborg, hvor hun den 4/1 1741 udstedte et Gældsbevis på 46 Sletdr. til Anders Hansen Hegelund med Pant i en Del Møbler og Løsøre (Ålb. Tgb. 17/12 1731.). Hun døde sammesteds i Marts 1749, men blev begravet i Sundby Kirke.

        Steen Mikkelsen Trompeter boede i Sundby, hvor han havde et Gadehus i Fæste, og afgik ved Døden i sin Alders 64 År. Han havde med sin Hustru, Bodil Hansdatler, følgende Børn: Steen, Anne Johanne, Mathis, Maren, Steen og Johan, alle døbte i Sundby Kirke henholdsvis 1892, 94, 96, 1700 og 1703.

        Af andre militære Personer skal fremdeles nævnes den i Noten S. 42 omtalte Christian Anderssøn, der i Tiden 1688-89 var Kvartermester ved Stürckes Regiment og 1690 blev Løjtnant ved samme Regiment, hvorfra han blev forsat til 1. jyske Rytterregiment. Han gjorde 1692 Tjeneste i Ungarn i kejserligt Sold og er vist død her ca. 1693. Yderligere findes i Nørresundby Kirkebog nævnt følgende: Den tidligere omtalte Peter Schwartz, der 1688 blev gift med Anne Jensdatter, med hvem han fik Sønnerne Lorentz og Erik, døbt henholdsvis 7/2 1692 og 613 1693,
        Ritmester Zeplin, der 1690 var Fadder til Kornet Bowitz' Datter,
        Jens Tromslager, der s. A. stod Fadder til et Barn i Sundby,
        Jokum Dehn, Rytter, 1691 udlagt som Barnefader til et Barn i Lindholm,
        og Korporal Johan Henniks, der 1692 stod Fadder til ovennævnte Peter Schwartz's Søn. Samme Korporal Henniks kunne godt tænkes at være identisk med den Johan Hønnics, der 1698 boede i Staegård, da han den 15/12 i V. Hassing Kirke blev viet til Inger Thorsdatter, med hvem han fik Børnene
        Karen (f. 1700)
        og Hermann (f. 1702).
        Johan Hønnics døde i Staegård i Februar 1707. Fremdeles nævnes i Sundby Kirkebog en Jens Nielsen Rytter, der i Året 1692 var så uheldig at blive udlagt som Barnefader af en Pige i Lindholm, Peder Jensen Rytter, der s. A. fik døbt en Søn, Jens, Poul Trompeter, der 1695 tilligemed Andreas Muckert og Herman Griis, som sandsynligvis også var militære, stod Fadder til Chr. Rasmussens Søn i Sundby, samt Johan Krause, der 1688 fik sit Barn begravet. I V. Hassing Kirkebog nævnes endelig (1690) blandt de begravede: Corporal Munkgårds Barn, Marie Elisabeth.
        REGIMENTSSKRIVERNE.


        Ved hvert Ryttergodsdistrikt (Regiment) var der ansat en Embedsmand, der kaldtes Regimentsskriver og skulle - som en Slags Godsforvalter - administrere og føre Tilsyn med Ryttergodset, for hvis Indtægter og Udgifter han hvert Kvartal skulle aflægge Regnskab; han skulle således »Bønderne efter Krigs- jordebogen (: Bønderne på Ryttergodset.) ved Lov og Ret forsvare«, som Skifteforvalter forrette Skifterne efter dem, tilse, at deres Gårde blev holdt vedlige, og at Driften blev forsvarligt passet osv.
        (En udførlig Instruks, dateret 12/2 1694, findes indført i Rentekamrets Bestallingsprotokol Nr. 23 f efter Marcus Ulsøes Bestallingsbrev.)

        De to Regimentsskrivere, Rasmus Bruun († 1687) og Frederik Engelstrup (1688), boede vistnok i Ålborg. Den følgende, nemlig Hans Beldring, der i Kjær Herreds Tingbog 28/8 1689 nævnes som sådan, boede ligeledes i Ålborg, men flyttede 1692 over til Lindholmsgård
        (Jfr. Nørresundbys Hist., L, S. 44 f.),
        hvor han boede til sin Død ca. 1694. Han var, forinden han blev Regimentsskriver, Konduktør ved Landmålingen i Jylland
        (Ålb. og Vib. Stifters Kopibog 1690, Fol. 33 ),
        men ellers kan intet oplyses om hans Fortid, ligesom Tingbøgerne kun giver sparsomme Oplysninger om hans personlige Forhold. Den 27/6 1690 havde han på Kjær Herredsting et Sammenstød med Herredsfoged Anders Madsen, hvilket gav Anledning til, at denne, - der åbenbart ikke var til at spøge med, - udtog følgende Stævning imod ham:

        »Lader jeg underskrevne her med Kald och Varsel giffve velfornehme Hans Beldring, Regimentskrifver under Hr. Oberst Stürckes Regiment, at møde udi Rette til Hvetboe och Kierherretsting. i dag 14 Dage førstk. for Dom at lide belangende Eders Importunitet, Smelden og Uqvemsord, som den 27. Juni sidst forleden for en offentlig sat Ret, da jeg gick udi Rette og ville søge hans kong!. Mayt. tilfaldne Bøder for Voldsgierninger beganget af Jens Mørch udi Bundgaard och Anders Danielsen af Aalborg, uden gifven Aarsage begik och forøvede, som siunes at vere begaaedt af Forset och vred Hu til at defamere kong!. Mayts Ret och sette mig (som af Gud och kong!. Mayt. allernaadigst er beskikket til dette Tingstedts Dommer och Fogedt) en Skandeflecke paa mit erlige Nafn och Røgte, och det udi fornehme Personers Præsentz og Paahør uden nogen Undseelse, hvorfore jeg er højligen foraarsaget . . . . sette udi Rette ... om I, forne Hans Beldring icke bør pligtig vere paa dette self samme Ting, som i hafver defameret Retten og mig ... och ved dette samme Ting, som Eders Qvarter och assignerede Bundgaard, Krogen ( Gaarden Krogen i Biersted Sogn, der hørte til Ryttergodset.), ligger (saasom I ingen Borgerskab udi Aalborg vundet hafr) under en anseelig Mulet at give højstbete kopgl.. Mayst. Ret och mig dends Betiendter offentlig og fornøjelig Afbett ... etc .... Datum Biersted 8 Aug. 1690. Anders. Madsen, Egh.«

        Beldring mødte efter Stævningen og fremlagde et Indlæg, i hvilket han gjorde den formelle Indsigelse gældende, at han aldrig havde haft nogen Bopæl eller Husholdning i enten Kjær- eller Hvetboherred, men continuerlig, siden Regimentsskriverbestalling blev ham betroet for »nesten 11/2 År siden«, havde boet og endnu boede i Ålborg, hvor han havde sine Folk og Tyende.
        Han blev senere gift med Regimentsskriver Bruuns Enke, Sofia Catharina v. Høffninge, men ses ikke at have haft Børn i dette Ægteskab. Om hende kan meddeles følgende: Hun var ifølge Indskriften på hendes Epitafium i Tikjøb Kirke af adelig Slægt og født den 29/7 1649. Hendes Forældre var »Johannes Ludvig Truchsess« og »Catharina Felicitas Truchsess«, medens Navnet »Høffinga« i den nævnte - latinske - Indskrift, der findes gengivet i Hofm. fund., VII,S. 57, men måske ikke helt nøjagtigt, synes at skulle angive hendes Fødested. Hun benævnes dog andetsteds »Truchsesinn von Høfninge«, og det første af disse Ord er vel så en Titel (Truchsess Svarer til det danske; Drost), medens det sidste er Familienavnet eller - om man vil - Navnet på Familiegodset.
        Hun var som nævnt gift med Regimentsskriver Rasmus Bruun og blev efter hans Død boende i Ålborg, men havde en Del Genvordigheder i Anledning af hans Regnskaber.
        Den 18/4 1690 tilskrev Rentekamret Byfogden i Ålborg, at Kongen under 12/4 s. A. på hendes derom indgivne Supplication havde »efterladt alle Prætentioner« på hendes afdøde Mands Regnskaber, »og at hun hendes Skrin, som den 16. April Aº 1687 udi Hr. Byefogedts Hus under Forsegling blev indsat og igen den 25. Martiii sidst forleden obnet med, hvis der udi findes, som efter Vurdering til 40 Sldr. 9 Sk. skal opløbe, igen må tilstilles«.
        Regnskaberne gav dernæst Anledning til en Proces mellem hende og Bruuns tidligere Fuldmægtig, Kammerråd Jens Wisberg, hvilken Sag varede i hele 8 År og først 1701 blev indanket for Højesteret; 1688 plejede hun Friherreinden til Lindenborg, Sophie Amalia Lindenow, på dennes Dødsleje.
        Hun hensad endnu i Enkestand ved Udgangen af 1690, da hun den 15/12 havde indkaldt en Dragon ved Navn Frantz Vogt, der da hensad i Arrest i »Gewaldigeren «S (Profos, Skarpretter) Hus; han havde kort forinden overfaldet hende og hendes Pige på Ålborg Gade, idet han »kastede sine Arme omkring dem«, og da Fruen foreholdt ham, at Gaden jo var bred nok, og at han nok kunne gå foruden sådant, overøste han hende med Skældsord af uhøvisk Art og forfulgte hende og Pigen, indtil hendes Karl kom dem til Undsætning.
        I samme og følgende År træffer vi hende adskillige Gange indtegnet som Fadder til Børn i Sundby Sogn, f. Eks. 2 af Løjtnant Falcks Børn og Hr. Kield Nielsens Søn Henrik, og et Par Gange var også hendes Datter Anna Cathrine Fadder.
        1694 skænkede hun til Sundby Kirke den smukke Sølv Oblatæske, som endnu bruges der, og omtrent ved denne Tid synes hun at have forladt Lindholmsgård.
        Her boede hun vistnok endnu, da hun den 19/11 1694 mødte ved Mathias Brun af Ålborg og havde; indstævnet Henrik Sørensen i Hvorupstorp til Vidners Påhør
        (Som Vidne var bl. a. indstævnet Hr. Kield Nielsen)
        i Anledning af en Hoppe, som hun den 10/4 S. A. havde »afleveret« til H. S., således at han skulle svare til den, men som han havde spændt for sin Tørvevogn og »kørt til Døde«.
        I September 1696 var hun imidlertid boende i Ålborg (Ålb. Tingb. 28/9 1696),
        men i den følgende Tid tabes hendes Spor af Syne. Hendes ovennævnte Datter, Anne Cathrine, blev imidlertid gift med Mag. Henrik Garboe i Veirum, og i dette Ægteskab var der 5 Børn, af hvilke en Søn, Mag. Rasmus Garboe, blev Sognepræst i Tikøb, og her endte Sophia Catharina sine Dage den 9/11 1729 og blev begravet under Kirkens Kor, hvor det Ovennævnte Epitafium i sin Tid fandtes.

        Den næste Regimentsskriver var Marcus Ulsøe.
        Han var født ca. 1665 og Søn af Borgmester i Æbeltoft Nicolaus Ulsøe († ca. 1689) og Hustru Birgitte Hansdatter Abelsted (f. 7/2 1648 i Kbh., † 20/10 1698 på Lindholmsgård).
        Han blev den 10/2 1694 udnævnt til Regimentsskriver i det Ålborgske Rytterdistrikt og boede som sådan i Ålborg indtil 1698, da han flyttede til Lindholmsgård.
        Her mistede han sin 1.' Hustru Anna Catharina Balk, der døde den 2/7 1699. Hun var født i Kø benhavn den 8/6 1672 og Datter af kgl. Hofsnedker og Deputeret i Hofretten på Københavns Slot Hans Balk, der 1689, omkom ved Amalienborgs Brand
        (Worms: Lærde Mænd, III, S. 826).
        Hun havde tidligere været gift med Nicolaus Hofmeister, med hvem hun i et 3 årigt Ægteskab fik 3 Børn. Både hun og Marcus Ulsøes Moder blev begravet under Sundby Kirkes Altergulv, hvor der endnu i forrige Århundrede fandtes en fælles Ligsten over dem (Nørresundbys Historie, L, S. 282.)
        Marcus UIsøe blev vistnok ikke ret længe på Lindholmsgård efter at være bleven Enkemand;
        1705 træffer vi ham på Havrekrogen i V. Hassing Sogn, hvor han boede til 1711, da han flyttede til Hvolgård i samme Sogn.
        Den 29. Maj 1714 blev han i V. Hassing Kirke viet til Christence Torbensdatter, og da Ryttergodset i Året 1717 blev afhændet fra Kronen, blev han forflyttet til det Koldingske Distrikt.
        Under sin vendsysselske Periode var han tillige Enkedronning Charlotte Amalias Forvalter over Dronninglund og Dronninggård Gods, hvad han bl a. påberåber sig i et Andragende
        (dat. Kolding den 2% 1717)
        ( En anden Skrivelse fra ham til Rentekamret er dat. Wranderup den 27/2 1717 )
        om at blive Krigskommissarius i Nørrejylland. I samme Andragende meddeler han, at han har Hustru og mange Børn og anmoder indtrængende om Bønhørelse, for at ikke han og de skal »sukke efter Brød«. 1720 var han bleven Krigsråd, og 1725 var han Regimentsskriver ved det Dronningborgske Distrikt.
        Han afgik ved Døden den 1/7 1748 i sit 89 År efter at have tjent i kongelige Embeder i 54 År. Marcus Ulsøe havde i sit 1. Ægteskab følgende Børn:
        1) Johannes Nicolaj, døbt i Budolfi Kirke i Ålborg den 28/6 1694 og senere bekendt som Skuespiller (Jfr. D. biog. Leks., XVIII., 81 f.).
        2) Hieronymus, døbt sammesteds I7h 1695, blev Sognepræst i Klovborg.
        3) Birgitte Cathrine, Tvillingsøster til foregående.
        4) Susanne Marie, døbt sammesteds den 22/4 1697.
        5) Helvig Sophie, døbt sammesteds den 14/d, 1698, 2/11 1713 gift med Sognepræsten i V. Hassing, Peder Jacobsen Hammer († 1716), 20/6 1717 gift med Eftermanden, Søren Andersen Hortulan (En Søn af dette Ægteskab var den berømte Holberg-skuespiller Marcus. Ulsøe Hortulan (1723-83). D. biogr. Leks., VIIL, 114 f. ), efter hvis Død 1733 hun giftede sig med Præsten Vilb. Schmidt i Snedsted, hvor hun døde 1754.
        6. Anna Cathrine, der den 14/5 1699 blev døbt i Nørresundby Kirke med følgende Faddere: Assessor Lasson på Rødslet, Hr. Peder Bering i Gunderup, Anders Jensen i Ålborg (Sandsynligvis den bekendte Gæstgiver A. J. Høg), Løjtnant Frigasts Hustru og Sofie Nielsdatter.

        I Året 1701 drog Regimentet til Flandern, hvor fra det først vendte tilbage 1713; det var i de Dage, da den berømmelige »Mallebrok« (Hertugen af Marlborough) udfoldede sin Feltherrevirksomhed på disse Steder. 1717 blev det vendsysselske Ryttergods bortsolgt fra Kronen og Regimentet fik derefter det fynske Rytterdistrikt. 1723 overflyttedes det til Sjælland og opløstes omsider 1789.
        Tilbage