Tilbageblik til Året 1884

Kilde: Det blev der skrevet om i de forskellige aviser.

Udklip fra Københavnerliv i 1883 - 1894

 

Kristiansborg Slots Brand

Den 3 Oktober 1884

 

  

 POLITIKEN 

Den 1. Oktober udsendte Hørup og Edv. Bratides deres
nye Blad »Poliliken«. Allerede på Bladets tredie Leve-
dag skete Brandkatastrofen på Christiansborg Slot, og
den nye Redaktionsstab, med Gustav Esmann 'som
Redaktionssekretær og Peter Nansen som lide brands-
Reporter, fik pludselig travlt - så travlt, at de glemte

at forandre Fredag til Lørdag på Bladets Hoved.

 

Branden opdages.

Politiken 4. oktober 1884

Kl. 3¾ i Går Eftermiddag opdagede et Par af Rigsdagens Bude, at der var Ild i Stenografernes Værelse i Slottets Mezzaninetage, (Man var i Anledning af Rigsdagens forestående Sammentræden i Færd med at fyre j Kakkelovnene og heraf opstod Branden).

Ilden var i den øvre Del af Kaminen nærmest Kongelogen. Man søgte ved Hjælp af et Ildslukningsapparat at standse Branden. Og Folkene troede, at det var lykkedes.

Men en halv Time senere opdagede man, at der var Ild i Riddersalens Gulv.

Det brændte rask ned gennem Etagerne. Sprøjterne kom ikke hurtig nok. især kneb det for den gamle Dampsprøjte at komme derhen. Der var straks beordret Militær til Hjælp.

Brandinspektør, fhv. Ingeniørkaptajn Mejer havde Kommandoen.

 

Umådelige Menneskemasser var tavse Tilskuere til det frygtelige Skuespil.

Slottet var hurtigt blevet afspærret af Politi og beredne Artillerister; men Ordenen var let at opretholde.
De umådelige Menneskemasser, som på alle Kanter omringede Slottet, stod triste og tavse; man hørte ingen højrøstet Tale.

Det storartede Skue af Taget, som snart brændte i hele sin Længde, den tunge bølgende Røg, som langsomt fordelte sig under den stærkt oplyste Himmel, Gnistregnen, de vældige rødgule Flammer og det uhyggelige Bulder, når en Skorsten faldt. Uvisheden om, hvor stor Skade der allerede var sket og hvilket Omfang Ulykken kunne få. Alt trykkede Stemningen ned og gjorde Mængden afventende og tavs.
Af og til faldt korte Byger, som noget beroligede

  

                                                                                              

         

Erik Henningsens Tegninger fra Branden.

Øverst Redningsarbejdet på Ridebanen.

Nederst Kong Christian IX ankommer

til det brændende Slot.

 

 

 

 

Frygten for, at den uafbrudte Gnistregn skulle antænde andre Dele af Byen.

I Privatteatrene spilledes der; på Det kongelige Theater kom Hr. Emil Poulsen frem for åbent Tæppe Kl. 8 og meddelte,

at Forestillingen standsede, fordi Christiansborg Slot brændte.

Publikum gav med Håndklap sin Samstemning til Kende.

Artillerister, Matroser og private Folk har imidlertid reddet Malerisamlingen, selv Buster og Statuer reddes, i hvilken

Forfatning vil Tiden vise. Plænerne ved Frederik den Syvendes Statue forvandles hurtigt til Pulterkammer.

 

Militære, Matroser og Civile deltager i Redningsarbejdet.

 

Kl: 10. Brandinspektøren havde troet at kunne lokalisere Ilden til dens Udgangspunkt.

Men Ilden tog hurtigt Magten. Alle Københavns og Frederiksbergs Sprøjter, alt Mandskab både det faste og Reserven, alt det meget Militær - Garden, Artilleriet, Militærarbejdere. Fodfolk og
Trænkonstabler - hele den utallige Skare af Frivillige og Matroser, deriblandt også russiske, hele den uhyre Stab af Befalingsmænd af alle Charger og Våben - alt forgæves i den frygtelige kamp.

Skridt for Skridt, Fod for Fod.  
væltede Ilden frem. Sprøjternes Stråler faldt som Dråber i, havet. Og der var Øjeblikke, hvor det Hele så ud som vild Flugt for Elementernes Rasen.

Kavallerfløjen faldt

 

Kl. 11 ½.

I alle Slotte Fløje brænder det i lys Lue, Træværket styrter ned, og man hører stadig Knald af faldende Bjælker, et helt Bombardement.

Da Ilden med Voldsomhed brød ud i Dronningefløjen, var Thorvaldsens Museum og Slotskirken stærkt truet.

 

Kongen kommer!

Kongenfik Kl. 7 Underretning om Branden og kørte straks derpå til Byen og umiddelbart til Brandstedet ledsaget af Prins Valdemar og sin Broder, Prins Hans.

 

Prins Valdemar var hele Aftenen behjælpelig med at redde, hvad reddes kunne, medens Kongen stadig opmuntrede og takkede.

 

Slottet raseret af Ilden

 

Da Dronningefløjen var redningsløst fortabt, gav Kongen Ordre til at sprænge den lille Mellembygning til Kirken med Dynamit.

Sprængningen foretoges af Løjtnant Faber af Ingeniørerne og havde det forønskede Resultat.

 

Etatsråd Meldahl og Inspektør Block leder Redningen af Malerigalleriet.

Hele København var på Benene.

 

Hovedstaden overværede fuldtalligt sit eneste store Slots Begravelse i Flammerne.

 

Efterskrift. Kl. 2 Nat nåede Ilden Frontespicen på Facaden ud til Slotspladsen.

Kirken og Musæet menes udenfor al Fare. Endnu stærkt flammende Ild og store Menneske-
masser ved Brandstedet.

 

I  »Morgenbladet« udtalte Christen Berg Dagen efter Branden:

På denne Tomt opføres intet Christiansborg for tredje Gang!

 

Studenter og Militære forsøger at redde de
kostbare Malerier.

 

 

Under den Sorg, som I går har ramt Os, Vor Hovedstad og hele landet, Idet det stolte Christiansborg Slot I løbet af få Timer er blevet Rov for Flammerne, føle
VI Trang til at udtale Vor oprigtige og hjertelige Tak for de Beviser på Mod og Uforsagthed, utrættelig Ihærdighed, og opofrende Beredvillighed til at yde Hjælp, der som Vi Selv personlig havde lejlighed til at overbevise Os om - I så fuldt Mål aflagdes Ikke blot af Københavns Brandkorps og af Hærens og Flådens forsklellige Afdelinger, Officerer, Underofficerer og Menige, men også af den studerende Ungdom, såvel som af Borgere af alle Samfundsklasser.

Det er disse forenede Bestræbelser, det skyldes, at de nationale Skaffe, som Slottet husede, I det Væsentligste er blevne frelste fra Undergang.

Givet på Amalienborg, den 4de October 1884
Christian R.

 

 

Det brændende Kristiansborg Slot, set fra Ridebanen.