Brødrene Sass.

(1934)

 

 

Med udgangspunkt i

S. Tage Jensens

Artikel

 

 

 

NATTEN mellem den 22. og 23, Februar 1934 blev der i P. Wulffs Cigarfabrik på Toldboyej her i Byen forøvet et Indbrudstyveri, ved hvilket Tyvene med Autogenskærebrænder opskar to Pengeskabe og derfra stjal 4000 Kr.

 

Desuden var der fra forskellige Skrivebordsskuffer og Pulte stjålet nogle Sølv- og Guldbryllups-Tokroner og nogle hollandske Mønter.

 

At man stod overfor professionelle Forbrydere eller i hvert Fald Folk, der forstod at behandle en Skærebrænder, var givet.

 

Det gav den Måde, på hvilken de enkelte Plader i Pengeskabene var udskåret på, tilstrækkeligt Bevis for.

 

Hvorledes og ad hvilken Vej, Tyvene var kommet ind i Fabrikken, ved man ikke til Dato.

De store Ilt og Gasbeholdere, der var benyttet, og som fandtes efterladt, var samme Nat stjålet i Firmaet F. Bülow & Co.'s Automobilværksted i samme Ejendom.

 

Værkstedsdøren havde været lukket med en Yalelås, men den var åb­net på en hidtil her ukendt, meget snedig Måde, der kun havde efterladt så ringe Spor, at Nattevagten, der havde passeret Døren flere Gange i Løbet af Natten, intet havde bemærket.

 

Man nærede på Fabrikken straks en vis Frygt for, at Folk derfra var delagtige i Forbrydelsen.

Sagen var nemlig, at man inde i Arkivet fandt en Del Trækasser itu­brudt og tømt for deres Indhold, gamle Fakturaer, Ordresedler m. v. der ikke ret vel kunne tænkes at have Interesse for fremmede Forbrydere, og man satte disse Papirers Forsvinden i Forbindelse med Indbruddet, en An­tagelse, der dog senere viste sig ikke at være rigtig.

 

Og yderligere havde man gentagne Gange i den sidste Tid før Tyve­riet mærket Tilstedeværelsen af Uvedkommende på Fabrikken om Natten, Skrivebordsskuffer og Pulte havde været åbnet og lukket igen, og Ting deri flyttet rundt, uden at man på det Tidspunkt kunne sætte disse Fore­teelser i Forbindelse med Planlæggelsen af et virkeligt Indbrud.

 

For at dæmpe Lysskæret fra Brændingen af Pengeskabene havde Tyvene for Vinduerne ophængt nogle Forhæng, som de havde fundet i en lille Gar­derobe i en helt anden Etage i Bygningen, og muligvis havde de også be­nyttet de itubrudte Kasser dertil, i hvert Fald må man antage, at det straks havde været deres Hensigt.

 

Politiet fandt ingen Fingeraftryk eller andre brugelige Spor, Til at opbryde Kasserne var benyttet en 7 mm Skruetrækker. De fleste af Mærkerne efter denne viste ikke noget af Interesse.

 

Da det imidlertid måtte anses for sandsynligt, at den ved at støde mod Sømmene i Kasserne til sidst havde fået Hak i Æggen, foretog man selv på Fabrikken en Undersøgelse af alle Kasserne og fandt da nogle enkelte Mær­ker, der viste at den havde fået nogle Hak, der var så karakteristiske, at den, om den blev fundet, kunne identificeres som den, der havde været be­nyttet, og afgive et meget vægtigt, ja, fældende Indicium.

 

Den 6. Marts blev så de to tyske Brødre Frantz og Erich Sass anholdt i deres Logis i et Pensionat foran på Vesterbro.

 

Ved en Razzia, Politiet foretog i Hoteller og Pensionater, henledte Pen­sionatsejerinden Opmærksomheden på dem, da de havde vakt hendes Mis­tanke derved, at de aldrig stod op før hen på Eftermiddagen, og gjorde alt for ikke at træffe eller blive set af de andre Beboere.

 

En Undersøgelse af deres Pas godtgjorde, at der var foretaget en Ret­telse i Indrejsedatoen.

De blev så anholdt.

 

Ved den derpå foretagne Undersøgelse af deres Ejendele fandtes bl.a. en Del Værktøj, nogle udbrændte Batterier til Lommelygter og adskillige Par Handsker, der tydeligt viste, at de havde været brugt til hårdt Ar­bejde.

 

Blandt Værktøjet var der en 7 mm Skruetrækker.

Ved den af Opdagelsespolitiets Kontor for Gerningsstedsundersøgelser foretagne og dygtigt udførte Undersøgelse, blev det med praktisk talt absolut Sikkerhed, teoretisk set med meget stor Sandsynlighed, fastslået at den forefundne Skruetrækker var den, der havde afsat Mærkerne i Kasserne ved Indbruddet.

 

Den ene af Brødrene indrømmede, at Skruetrækkeren tilhørte dem, de andre Ting gav de undvigende og intetsigende, til dels forskellige Forkla­ringer om, de hævdede således bl.a. at de var Motormekanikere, og at de var kommet hertil for muligvis at indrette et Reparationsværksted, og at de havde haft Handskerne med sig fra Berlin, hvor de havde brugt dem i denne deres Virksomhed.

Sigtelsen for Tyveri afviste de indigneret.

 

En Forespørgsel til Berlins Politi godtgjorde, at det var et endog ualmin­deligt godt Kup, Politiet her havde gjort, idet de to Brødre ansås for at være nogle af Tysklands allerfarligste Indbrudstyve.

 

De havde således i sin Tid været arresteret som de formentlige Gernings­mænd til et stort Indbrud i Diskonto Gesellschafts- Filial i Kleiststrasse i Berlin i 1929, hvor Forbryderne havde

skaffet sig Adgang ved at bryde gen­nem ydermuren i en Nabokælder og grave en underjordisk Gang under Fortovet hen til en Lyskasse, i hvilken en ret smal Ventilationskanal fra Boksen førte ud.

 

Til at dække Hullet i Muren havde de om Morgenen, når de forlod "Arbejdet" sat et Stykke

Papmache op, der ganske lignede Kældervægen.

 

Nogen Holdepunkter for Sigtelsen kunne Politiet ikke fremskaffe mod deres blanke Nægtelse og måtte derfor efter nogen Tids Forløb løslade dem igen.

 

Senere blev de på ny anholdt, denne Gang på en Kirkegård, hvor de havde indrettet sig en

underjordisk Hule.

 

De hævdede, at de ikke havde andet Logis, og at de derfor havde valgt denne Bolig.

At der fra Hulen var påbegyndt en smal Udvidelse af den, og at den netop havde Retning

direkte over mod en af Reich-banks Filialer, slog de naturligvis hen med, at det var en ren Tilfældighed.

 

Heller ikke i dette Tilfælde kunne Politiet skaffe noget Bevis mod dem, dertil var de bl.a. blevet anholdt for tidligt, før den påbegyndte Gang var ført så langt frem, at den kunne afgive tilstrækkeligt Indicium til en Domfældelse.

 

Politiet i Berlin blev naturligvis derefter anmodet om at foretage en så grundig Undersøgelse af deres Forhold der som muligt, og man fik da den Oplysning, at der ved en Undersøgelse i deres Logis der under Gulvbræd­derne var fundet forskelligt Indbrudsværktøj samt en Del danske Penge­sedler.

 

Opdagelsespolitiet foretog så en fornyet, denne Gang grundigere, Under­søgelse i det Værelse, de havde beboet i Pensionatet, og fandt gemt inde bag et Panel bl.a. nogle Sølv og Guldbryllups-Tokroner, nogle hollandske Møn­ter, en Tandpastatube indeholdende forskellige Tegninger og Notater samt et Paraffinaftryk af en Nøgle.

 

Tokronestykkerne og de hollandske Mønter var af samme Slags som dem, der var stjålet på Cigarfabrikken, og blev yderligere så godt som bestemt identificeret af Fabrikanten.

 

Imidlertid var det blevet opdaget, at Låsen på en ny Boxdør, der var opsat i Shell-kompagniets nye, på det Tidspunkt endnu ikke i Brug tagne Bygning, var ødelagt, idet Tilholderne var filet af, således at den kunne åbnes med en ganske almindelig Nøgle, samtidig med at der intet var at mærke ved Åbning med den rigtige Nøgle.

 

For dette mistænkte man også straks de to Brødre, men havde ikke på det Tidspunkt noget Holdepunkt for Mistanken.

 

Den fortsatte Undersøgelse gav imidlertid det opsigtsvækkende Resultat, at man stod over for et vel tilrettelagt Indbrud i Sparekassen for København og Omegns nye, i Januar Måned samme År åbnede Filial på Østerbrogade.

 

En af de i Tandpastatuben fundne Tegninger viste sig nemlig med al Tydelighed at være af Boksanlægget der med dets 384 større og mindre Bokse.

 

På Tegningen var nøjagtigt angivet de tre Skruer, hvormed de større Bokslåger var fæstnet, og de to, der benyttedes til de mindre, en Ting, det var nødvendigt at vide Besked med, såfremt Lågerne skulle sprænges på en hurtig og nem Måde.

 

En anden Tegning var Planer af Afdelingens Lokaler med Angivelse af, hvilke Nøgler der skulle benyttes.

 

Andre Tegninger igen var af disse Nøgler.

 

Det forefundne Paraffinaftryk viste sig at være an af Yalenøglerne.

En Undersøgelse af en ekstra Lås, der var sat på en af Yderdørene et Par Dage, før Afdelingen åbnede, bragte for Dagen, at Tilholderne i denne Lås var affilet ligesom i Boksdøren i Shell-kompagniet.

 

At Forbryderne således havde aflagt adskillige Besøg, medens Afdelin­gen blev bygget, var der ingen Tvivl om, men hvorledes og hvornår de havde haft Lejlighed til at tage Aftrykket af Nøglen, kunne ikke konsta­teres, det må sikkert have været på et Tidspunkt, da den et Øjeblik har været efterladt i Låsen af en af Håndværkerne, men ingen af disse kunne dog erindre at have ladet den sidde i.

 

Efter at disse Bevisligheder var fremskaffet, blev Forundersøgelsen slut­tet og Sagen indladt til Dom.

For Pasforfalskning samt for Indbruddene hos F. Bülow & Co. og i P. Wulffs Cigarfabrik og for Forsøg på Indbrud i Sparekassen blev de to Brødre idømt hver 3 Års Fængsel.

 

De nægtede sig stadig skyldige og appellerede straks Sagen til Lands­retten.

 

Forinden Sagen kom for her, lod Sparekassen for alle Eventualiteters Skyld foretage en fornyet Undersøgelse i Afdelingen, derunder også af Lå­sene i Boksdørene.

Når dette sidste ikke var gjort før, var det fordi man var af den For­mening, at disse Låse først var påmonteret Dørene samme Dag, Afdelingen åbnede, og at det derfor ikke var muligt, at der kunne være rørt ved dem.

 

Men man var imidlertid kommet i Tanker om, at Låsene på Grund af særlige Omstændigheder og imod, hvad Reglen er, var sat på 2 Dage forinden.

 

Undersøgelsen gav da det forbløffende Resultat, at begge Nødlåsene på begge Boksdørene havde været skruet af og alle Tilholderne undtagen een affilet, således at de kunne åbnes med en almindelig Nøgle, ganske Som hos Shell Kompagniet.

 

Man fik nu Forklaring på en af de andre forefundne Tegninger, som man hidtil ikke havde kunnet tyde.

 

Den angav Nødlåsenes, ganske nøjagtige Stilling i Forhold til Nøgle­hullerne.

For at udføre Affilingen af Tilholderne har Forbryderne måttet have haft Bagpladerne skruet af Dørene, udtaget Låsene og filet Tilholderne ud, sat dem på Plads igen og skruet Dørene til, alt sammen så forsigtigt, at der ikke blev efterladt nogen Mærker, et Arbejde, som de kun havde haft to Nætter til, hvad der viste, at de også var første Klasses Låsemekanikere.

 

At de havde valgt de skjulte Nødlåse, der jo kun skal benyttes i Til­fælde af, at der er sket et eller andet med de almindelige Låse, havde sin Forklaring i, at de ikke har villet løbe nogen Risiko ved, at der skulle være noget at mærke ved de almindelige Låse, hvis de havde ødelagt dem.

 

Efter at have affilet Tilholderne, havde de sat en lille Træpløk i Klemme Låsene.

På denne lille Træpløk fandtes Mærker efter den anvendte Tang.

 

Disse Mærker identificeredes som værende afsat med en Tang, der var fundet i de to Brødres Besiddelse.

 

En anden Tegning fik man også Forklaring på.

 

Ved Undersøgelsen af Låsene på en Jerndør for Kassebeholdningens Rum indenfor den ene Boksdør viste det sig, at af de 6 Skruer, der holdt Riglerne foroven og forneden på Plads, var Skruegangene på de 4 affilet, og kun de to var urørt. Det betød, at Riglerne ville springe fra ved et hårdt Slag udenpå Døren.

 

På Tegningen stod de to urørte Skruer mærkede "die beiden nicht".

 

Først under Domsforhandlingen blev Brødrene bekendt med de sidste Opdagelser, men end ikke det, at det nu var dem definitivt umuliggjort nogensinde at udføre Kuppet, og at alle deres Anstrengelser var spildte, gjorde tilsyneladende det ringeste Indtryk på dem.

 

De hævdede stadig, at de ikke kendte noget til det hele, og til deres beskikkede Forsvarer havde de sagt, at det måtte være nogle andre, der havde begået Tyverierne, og som ville skade dem ved at lægge Indicierne over på dem, og de havde - om det skulle opfattes som Spøg eller Alvor, det være usagt - udtalt, at de godt kunne tænke sig, at det var Politiet selv, der havde gjort det.

 

Ved Landsrettens Dom af 17. Juli blev Byretsdommen stadfæstet, dog at Straffen blev forhøjet til fire Års Fængsel for hver af dem, samt na­turligvis Udbringelse af Riget efter udstået straf.

 

At det var to ganske overordentlig farlige Indbrudstyve, der her for en Tid blev uskadeliggjort, var der ingen Tvivl om. Hele deres Fremgangs­måde, deres til de mindste Enkeltheder gennemtænkte og planmæssige Forberedelse til det endelige Kup var, det må alle indrømme, særdeles dygtig, man fristes næsten til at bruge Ordet elegant.

 

Var de ikke rettidigt blevet anholdt, kunne de en Nat ganske roligt være gået ind i Sparekasse-afdelingen, have åbnet Boksdørene i Løbet af for­svindende kort Tid, have plyndret Afdelingen fuldstændigt og gået deres Vej igen uden at efterlade noget Spor.

 

Men på den anden Side var deres Fremgangsmåde i dette Tilfælde ikke farlig i den Forstand, at den kunne skabe Efterlignere og ligefrem danne Skole. Dertil var den for hasarderet, hvilende på alt for store Til­fældigheder.

 

Var Boksdørlåsene, som Reglen ellers er, først blevet sat på samme Dag, som Afdelingen åbnede, eller Dørene blot lukkede, havde de ikke kunnet komme til at ødelægge dem, og deres Adgang ind til Værdierne havde de måttet tiltvinge sig gennem de skære- og smeltesikre Boksdøre eller de stærke Boksmure.

 

Men var det således en ulyksalig Tilfældighed, der alene ville have haft Skylden, hvis Kuppet var lykkedes, så giver Sagen på den anden Side Bekræftelse på den gyldne Regel, at Undersøgelsen på Gerningsstedet ikke kan være grundig nok.

 

Fundet af de små karakteristiske Mærker i Trækasserne var faktisk det, der førte til, at et Par Indbrudstyve af største Format blev uskadeliggjort.

 

Sagen giver også en Bekræftelse på det kendte Fænomen, at selv de dygtigste og snedigste Forbrydere som oftest begår en eller to små Let­sindigheder, der kan fælde dem.

Havde Brødrene Sass ikke foretaget den ganske unødvendige Rettelse i deres Pas, havde Politiet næppe kunnet holde dem tilbage, og havde de blot været så betænksomme at skille sig af med den forræderiske Skruetrækker, havde man ikke kunnet sigte dem for Indbruddet, og der havde ikke været Anledning til at foretage den grundige Husundersøgelse, og Planerne til Sparekasseindbruddet var da ikke blevet fundet og Kuppet forhindret.

 

Men hvorfor havde de ikke plyndret Sparekassefilialen?

De kunne så let Som noget have gjort det hver eneste Nat fra Januar Måned, da den blev åbnet, til de blev ,anholdt den 6. Marts.

 

En sandsynlig Forklaring er, at de havde planlagt og forberedt et an­det Kup, som de ville have med, før de forlod Landet.

 

Herpå tyder Fundet af de mange Par slidte Handsker, af hvilke 6 Par blev konstateret at være købt Her i Byen.

 

De har sikkert foretaget Gravearbejde med dem, og det bestyrkes også ved, at Stuepigen i det Pensionat, hvor de boede, forklarede, at næsten hver Dag lå der ikke så lidt Sand og Jord på Gulvet i deres Værelse.

 

Eller var det Kuppet i Sparekassen, de forberedte ad denne Vej?

For hvad ville de have gjort, hvis ikke det helt uforudselige var sket, at Boksdørene stod åbne to Nætter i Træk mad Låsene påmonteret?

 

De kunne nemlig ikke tænke sig at få et for dem så eventyrligt Held. Undersøgelser blev foretaget, men noget Resultat nåede man ikke og Spørgsmålet er ikke løst den Dag i Dag.

 

I Marts 1938 blev de efter udstået Straf sendt til Tyskland.

Her blev de straks arresterede, og denne Gang lykkedes det efter lang Tids Arbejde Politiet der at overbevise dem om bl.a. Indbruddet i Diskonto Gesellschafts- Filiale.

Frantz blev idømt Strafarbejde i 13 År, Erich i 11 År.

I Maj 1940 gjorde de et Flugtforsøg og blev herunder begge skudt.