Det borende X.

(1931)

 

Med udgangspunkt i

S. Tage Jensens

Artikel

  

”DET borende X” er den Lovovertræder herhjemme, der har haft det største Publikum.

 

For Aviserne var han et Fund. Utallige er de Spalter, der er skrevet om ham, og hans Tilnavn kan han da også takke en Politireporter for. Gennem Bladenes Omtale af hans Meriter, vaktes der en Interesse om ham fra alle Befolkningslag, som er ganske uden Sidestykke.

 

Som Årene gik, og han stadig holdt sig fri af Politiet, var det ikke langt fra, at der skabtes en Sympati for ham. Man morede sig over, at han kunne klare sig så længe, og glædede sig hver Gang han på ny skabte Sensation ved et nyt Indbrud, og de sidste År var han ligefrem en Myte. Folk gæt­tede på, hvem det kunne være, og det gik så vidt, at forskellige kendte Mennesker fik den tvivlsomme Ære at blive udpeget som "Storforbryderen".

 

Da han så endelig blev anholdt, vakte det hos de fleste en Skuffelse, ”Åh, Herregud, var han ikke andet", blev der sagt. Kun nogle få indenfor Politiet, der kendte Sagerne til Bunds, kunne trøste sig med, at deres Teori om ham havde været rigtig fra første Færd.

 

Nogen farlig eller dygtig Forbryder i teknisk Forstand var han ingen­lunde.

Hans Dygtighed var meget begrænset, men det han kunne, kunne han på den anden Side til Bunds.

 

Ethvert blot nogenlunde moderne Pengeskab kunne modstå hans An­greb.

Kun gamle Skabe uden boresikre Plader kunne han bore op, men til Gengæld havde han et ualmindeligt godt Kendskab til de forskellige Låses Konstruktion.

 

Han benyttede som oftest et 22 mm Håndbor, hvormed han i Reglen kun borede eet Hul. Det sad et lille Stykke fra Nøglehullet, undertiden foroven, undertiden forneden, sommetider til venstre, sommetider til højre, men altid netop præcis på det Sted, hvorfra han kunne trække Riglerne tilbage.

 

Og altid var det Natten før en Helligdag, at han begik sine Indbrud, og kun kontante Penge brød han sig om, alt andet lod han ligge. Og ikke et Fingeraftryk efterlod han.

 

Det var den særlige Fremgangsmåde og den specielle Bordimension, der straks fortalte som et efterladt Visitkort, at det var ham, der havde været på Færde.

 

Han havde en ualmindelig fin Næse for, hvor der var Penge at hente i disse gamle Skabe; i Årene 1916-1931 var hans Udbytte ikke mindre end ca. 163.000 Kr.

 

Han begyndte sin succesrige Løbebane som Indbrudstyv i 1916.

I Tiden fra 11. Juni til 26. November blev der her i Byen forøvet 11 Pen­geskabstyverier, de 10 på Kontorer, heraf 5 hos Overretssagførere, og det 11. i en Pantelånerforretning. Det samlede Udbytte var 4.013 Kr. Frem­gangsmåden, der var anvendt, var forskellig. I nogle af Tilfældene var nøglehullerne udboret eller et eller flere Huller boret lige, over Låsen, i andre Tilfælde var der klippet Hul i Overpladen, eller Bagpladen var skræl­let af.

 

I Opdagelsespolitiet var man trods de forskellige Fremgangsmåder alle­rede klar over, at det var den samme Tyv, man stod overfor, og dette be­kræftedes i højeste Grad i det følgende År 1917, da ved 11 Indbrud, alle på Kontorer, var benyttet et 22 mm Bor, hvormed der var boret et eller 2 Huller lige i Nærheden af Låsen.

 

At Tyven var dygtig på sit Felt, var sikkert. Borehullet var hver Gang anbragt på det helt rigtige Sted, hvorfra han gennem det kunne trække Riglerne fra.

 

Men hans Virkefelt var som nævnt yderst begrænset. Det var kun Pen­geskabe af gamle Konstruktioner, han kunne klare.

 

Man havde allerede i Opdagelsespolitiet dannet sig en Teori om, hvad Slags Person han var.

Man regnede med, at han var en Mand, der havde sit borgerlige Erhverv og en mindre Indtægt deraf, og at Indbruddene var en ekstra Fortjeneste, som skulle give ham de Penge, som han ikke kunne skaffe sig på lovlig Måde, men hvad han var og hvem han var, det var Gåden.

 

Hændte det, at han slet ikke fik noget Udbytte en Nat, var man sikker på, at han kom igen næste Lørdag.

 

Hans Udbytte i 1917 var i alt 12.673 Kr. heraf de 9.100 Kr. ved det sidste Kup d. 5. Oktober på Grønlands Styrelses Kontor.

 

Efter det regnede man med, at det ville vare nogen Tid, før han viste sig igen, og det slog også til.

 

Først i September det følgende År viste det 22 mm Bor sig igen. Denne Gang også på et Kontor. Her blev han imidlertid overrasket. En af Kontorpersonalet, der arbejdede over, hørte ved 20 ½ Tiden Støj inde fra det lille Værelse, hvor Pengeskabet stod, og da han kom derind, stod der en Mandsperson med en Revolver rettet mod ham. Begge var åbenbart lige bange og nervøse. Tyven løb sin Vej, og Kontormanden kunne bagefter kun give et yderst ringe, nærmest ubrugeligt Signalement.

 

Man havde nu ventet ham igen den følgende Lørdag, og et stort Opbud af Opdagere patruljerede i Gaderne hele Aftenen og Natten, men intet skete den Nat og heller ikke de følgende Uger og Måneder.

 

Først den 17. Juni Året efter, 1919 kom han igen, men også denne Gang gik det galt.

 

Han blev under Arbejdet med Pengeskabet overrasket af Nattevagten.

Han trak efter Vagtens Forklaring en blankpoleret Revolver op og holdt den for hans Bryst og søgte at trykke ham ud i den bagerste Del af Lo­kalerne. Vagten greb nu fat i Tyvens Arm, men herved blev han væltet om på Gulvet og trukket nogle Meter frem i Lokalet, hvorpå Tyven slap ham, idet han råbte, at han ville først ud.

 

Der blev naturligvis nu sat ekstra Kraft ind for at få fat i Tyven ­det borende X, som han allerede var blevet døbt. Nu morede han ikke læn­ger.

Men så forsvandt han fra Byen.

 

Fire Dage efter det sidste mislykkede Forsøg, brød han ind på Jern­banestationen i Køge og tog 1.400 Kr.

 

Den 19. August kom det 22 mm Bor i Brug på Toldkammeret i samme By, hvor Udbyttet var 5.166 Kr.

 

Så fulgte Toldkammeret i Middelfart d. 24. September med 4.000 Kr. dernæst Toldkammeret i Odense 12. Oktober med 1.150 Kr.

 

Der blev nu fra Statspolitiet udsendt en Skrivelse til samtlige Politi­mestre på Sjælland og Fyn og Lolland-Falster og de øvrige Øer med Be­skrivelse af Tyvens Fremgangsmåde, det Signalement man havde af ham, med Anmodning om de følgende Lørdag Nætter at passe på de offentlige Bygninger, Posthuse, Toldkamre og andre Steder, hvor der lå mange Pen­ge, da man efter hans større Forbrug i den senere Tid mente, man snart kunne vente hans Besøg igen.

 

De første Uger skete der ingenting, men Natten til Søndag d. 5. Novem­ber gik det ud over Postkontoret i Holbæk. Ikke mindre end 57.000 Kr. i Kontanter tog han med sig. Han havde først åbnet et lille Skab og stjå­let et Par Hundrede Kroner derfra, og havde der fundet Nøglen til det store boresikre Skab, som han havde åbnet og tømt.

 

Der blev straks sat et stort Eftersøgningsapparat i Scene.

Fra Københavns Opdagelsespoliti blev en Del af "det flyvende Korps" sendt af Sted.

 

Det lykkedes da at spore "X"et til Korsør, han var cyklet ad Landevejen over Slagelse og gået om Bord på en Færge. Men der holdt Sporet op. l Nyborg kunne han ikke findes, og muligt var det, at han var gået om Bord ad den ene Landgangsbro og straks gået i Land igen ad den anden.

 

Efter dette Kup kunne man være ret sikker på, at man ikke foreløbig ville høre fra ham. Hans Udbytte det År havde været 68.716 Kr. Og det stemte. Også i 1920 holdt han sig i Ro.

 

Først i Marts 1921 aflagde han et nyt Besøg, denne Gang på Amtstuen i Roskilde, hvor Udbyttet var 4.650 Kr. Borehullet i Skabet blev her målt til 17 mm.

 

Resten af året forholdt han sig i Ro, og han lod ikke høre fra sig, før han i December 1922 tømte de to Skabe på Amtstuen i Hillerød for 22.983 Kr.

 

Så holdt han op.

Hverken i 1923, 24, 25 eller 26 hørte man fra ham. Først Natten til 4.

Juni 1927 optrådte han igen her i København. To Steder fik han intet Ud­bytte, det tredje Sted fik han 500 Kr.

 

Den 10. September tømte han Pengeskabet i Baglokalet til en Butik for dets ringe Indhold af 80 Kr. og sin Vane tro kom han igen den følgende Lørdag, hvor han på et Forsikringsselskabs Kontor fik 3,290 Kr. med sig hjem.

 

En Måned efter forsøgte han sig på Postkontoret på H. C. Ørstedsvej, men det lykkedes ham ikke at få Pengeskabet op.

 

En Måned derefter igen aflagde han Besøg på et Forsikringsselskabs Kontor og begyndte at bore. Det tog imidlertid længere Tid end beregnet, og da det var blevet henad Morgen, turde han ikke vente længere og gik sin Vej.

 

I 1928 delte han sin Virksomhed mellem København og Provinsen. I Ringsted fik han på Postkontoret 2.765 Kr. men ellers var det kun Små­beløb eller slet ingenting, han fik ud af det, før han i November på Post­kontoret i Helsinge kom hjem med 5.856 Kr. Det År havde givet ham godt og vel 10.000 Kr.

I 1929 havde han kun 3 Indbrud, alle tre i Provinsen. Det største var Natten til d. 9. Maj, da han efter først at have været på Toldkontoret i Masnedsund og der kun havde fået 38 Kr. tog 14.900 Kr. på Vordingborg Postkontor.

 

Det følgende År foretog han Natten til 19. Januar et Indbrud på Politi­kontoret i Helsinge, men fandt intet at stjæle. Han gik så hen til Spare­kassens Kontor, hvor han opborede et stort indmuret Pengeskab og til­vendte sig 19.500 Kr.

 

Så havde han Penge nok for et Stykke Tid, og han forholdt sig derfor i Ro i over et År.

 

Først Natten til 26. April 1931, Store Bededagsaften, forsøgte han sig Storehedinge Bank, men her borede han forkert i Pengeskabets Dør og kunne derfor ikke få Riglerne tilbage og Døren åbnet.

 

Politiet måtte nu være klar over, at han kunne ventes den følgende Lørdag Nat. Samtlige Politimestre blev underrettet og anmodet om at passe nøje på, og her i København og på Frederiksberg var en meget stor Styrke Opdagere og uniformerede Betjente på Gaderne.

Da to frederiksbergske Betjente, der havde fået til Opgave at køre rundt til Postkontorerne, ved 23 ½ Tiden kom til Kontoret i Rahbeks Alle for at tage Lokaliteterne i øjesyn, lagde den ene Mærke til, at Håndtaget på en ubenyttet Bagdør var dækket af et tykt Lag Støv. Da de kom tilbage en Time efter, så han at Støvet var borte, og han hørte Puslen oppe på Køkkentrappen.

Straks efter kom en pæn, velklædt Mand ned. Betjentene, der ikke straks fattede Mistanke, sagde Godaften. Personen gik ned i Går­den og ud på Gaden, og Betjentene, der nu pludselig var blevet mistænk­somme, fulgte efter ham og standsede ham på Hjørnet af Vesterbrogade. Han opgav på Forespørgsel at bo i Ejendommen, hvor Postkontoret var, og på Betjentenes Forlangende fulgte han villigt med tilbage, for at hans Opgivende kunne konstateres.

 

Da en af Betjentene nu greb om hans Håndled, sled han sig løs og trak i det samme en Revolver op af Lommen og affyrede to Skud. Det ene ramte ikke, det andet traf den anden Betjent i Hånden. Han blev så over­mandet og bragt til Stationen.

 

Her forklarede han, at hans Navn var Julius Framlev. Han var Grønt­handler, 50 År gl. Han indrømmede straks, at han var "Det borende X" og tilstod beredvillig samtlige de 58 Indbrud, han sigtedes for. Derimod nægtede han bestemt, og det fastholdt han i de senere Forhør, at han havde haft til Hensigt at dræbe eller såre Betjentene. Han havde kun villet skræm­me dem, så at han kunne få Lejlighed til at undslippe.

 

Det havde heller ikke været hans Hensigt at benytte Revolveren i de to Tilfælde, da han blev overrasket på Gerningsstedet. Nattevagten påstod for øvrigt, at han ikke havde været i Kamp med ham. Det var en ældre Mand, der var blevet så bange, at han straks på hans Befaling var gået sin Vej ind i et andet Kontor.

 

Om sit Liv forklarede han, at han var udlært som Metalarbejder og begyndte med at arbejde ved Faget nogle År.

 

Da han var omkring 30 År gammel, havde han på Grund af en Mave­lidelse ikke tålt Arbejdet længer og slog sig på Handelen.

Han etablerede sig som Frugt- og Grønthandler på Frederiksberg. For­retningen drev han kun et Års Tid, så opgav han den. Så prøvede han med Børnekonfektion, men det ville heller ikke gå, så det opgav han også.

 

Så handlede han et Par År med brugte Møbler, men kom tilbage med Husleje og måtte opgive også det.

Så slog han sig på Musikinstrumenter og udvidede den Forretning til også at omfattede Japan varer, men det gik ikke bedre end alt det andet.

 

Da der måtte gøres noget, begyndte han på sine Indbrud, og i den Periode var det, han fik de 9.000 Kr. fra Grønlands Styrelses Pengeskab. Han købte sig en brugt Lastbil, og i den kørte han omkring på Landet og opkøbte Frugt, som han solgte til Grønthandlere. Vognen brugte han også til at køre til Køge, Odense og Middelfart, hvor Besøgene på Toldkamrene og Jernbanestationerne indbragte ham ca. 12.000 Kr. og sluttelig Holbæks 57.000. Da han begik det sidste Tyveri, havde han endnu ca. 10.000 Kr. i Behold, den eneste Gang, ham stjal, mens han endnu havde Penge.

 

Alle de stjålne Penge brugte han i Løbet af 1 ½  År. Han købte nemlig en Frugtplantage ved Værløse for 95.000 Kr. med 26.000 Kr. Udbetaling. Han lod foretage så store Reparationer og Istandsættelser af Bygninger og hele Plantagen, at Resten af Pengene medgik hertil, og det snart kom til at knibe for ham med Renter og Afdrag og Arbejdsløn.

 

For at skaffe Penge begik han så Indbruddet på Roskilde Amtstue, og de derved indvundne 4.700 Kr. satte han i Bedriften, og da det igen begyndte at knibe for ham, forøvede han Tyveriet på Amtstuen i Hillerød, hvor han fik 22.000 Kr. Det meste heraf gik ligeledes til Plantagen og Resten til at leve for.

 

Efter 5 Års Forløb måtte han opgive Frugtplantagen, og han havde da kun så meget til Rest, at han kunne åbne en mindre Forretning med Musikinstrumenter, men den kunne heller ikke svare sig, han satte Penge til på den og lukkede den ½  År efter.

 

Så arbejdede han i et lille Årstid igen ved sit Fag, så købte han igen en Grøntforretning på Østerbro for Penge, han havde stjålet ved nye Ind­brud, drev den et Årstid og købte så en anden Forretning i den yderste Del af Vesterbrogade, som han stadig drev.

 

Pengene fra de sidste Indbrud medgik til Forretningens Drift og til at leve for. Han købte sig dog også en brugt Bil. Fra en Oplagsplads stjal han to Nummerplader, som han satte på sin Vogn, da han kørte til Storehedinge for at begå Tyveriet der.

 

Han påstod bestemt, at han altid havde været alene om sine Tyveriet, og at han ikke havde betroet sig til nogen fremmed.

Hans Hustru, som han nu var separeret fra, havde haft Mistanke til ham, og efter Tyveriet i Holbæk havde hun spurgt ham lige rent ud, om det var ham, der var "Det borende X", og det havde han så indrømmet overfor hende.

 

Sagen kunne; ret hurtigt gøres færdig.

 

Statsadvokaten frafaldt Tiltale forså vidt angik Sigtelse for Drabsforsøg. Ved østre Landsretsdom blev han for Indbrud under skærpende Omstændigheder idømt 8 Års Tugthusarbejde og i Erstatning 126.091 Kr. 68 Øre, heraf til Statskassen 77.622 Kr.

Da han fandt Straffen for hård, appellerede han til Højesteret. Appellen hjalp ham ikke. Højesteret stadfæstede Straffetiden.

I April 1933 døde han i Straffeanstalten.