Estlandsgade Sagen.

(1926)

 

Med udgangspunkt i

S. Tage Jensens

Artikel

 

  

EFTER i mange År ikke at have haft en eneste uopklaret, større For­brydelse, hentede Københavns Opdagelsespoliti sig i 1926 et Nederlag, endda i en Mordsag.

 

Det var den 2. Marts, at Beboerne i Estlandsgade Nr. 3 fandt det påfal­dende, at Cigarbutikken i Stueetagen ikke blev åbnet, men da man vidste, at Indehaversken, den 61-årige Enkefru Holm, for Tiden gik til Læge, slog man sig til Ro med, at hun så nok var til Behandling.

 

Da hun imidlertid ikke var kommet tilbage til Klokken henad 4, satte man sig for at se efter, om der skulle være noget galt.

 

Køkkendøren til Lejligheden bagved Butikken var uaflåset, og da nogle af Beboerne gik ind i Lejligheden, fandt de Fru Holm liggende i Entreen død med overskåren Hals.

 

Opdagelsespolitiet blev øjeblikkelig alarmeret og kom hurtigt til Stede under Ledelse af Korpsets nye Chef, nuværende Politimester Volquartz.

 

Den sædvanlige Undersøgelse af Gerningsstedet og Afhøring af alle Be­boerne i Huset og Naboejendommene blev foretaget af de samme gamle prø­vede Opdagere, som så ofte tidligere havde foretaget den Slags Undersø­gelser.

 

Om Mordvåbnet var der ingen Tvivl. En blodig Køkkenkniv lå på Gulvet.

 

I Køkkenet stod der to Par snavsede Kaffekopper. De blev taget med til Centralbureauet for Identifikation til Undersøgelse for Fingeraftryk.

 

Brugelige Spor blev i øvrigt ikke fundet.

Ved Forhøring hos de andre Beboere i Gaden blev det oplyst, at Afdøde sidst var set i Live den foregåede Aften mellem Kl. 7 ½ og 8.

Klokken 8 ¼ havde en Dame banket på hendes dør, men der var ikke blevet lukket op og flere andre Personer havde været ved Døren senere på Aftenen, men ingen havde svaret på deres Banken.

 

Ingen havde set eller hørt noget mistænkeligt, men Beboerne af Lejlighederne ved Siden af og lige ovenover havde ganske vist heller ikke været hjemme fra Klokken ca. 7 ½ til sent på Aftenen.

 

En Veninde af Afdøde forklarede, at hun havde besøgt hende ved 5-Tiden om Eftermiddagen og var da blevet trakteret med Kaffe, og det viste sig da også, ,at Fingeraftrykkene, der var på Kopperne, var afsat af hende og af Afdøde.

 

Om Afdøde blev det fortalt, at hun havde været en venlig og godmodig Dame, måske noget snakkesalig og en lille Smule pralevorn. Hun ville gerne give det Udseende af, at hun egentlig slet ikke behøvede at drive For­retning, men godt kunne leve af sine Penge, hun var lige så god som Land­mandsbanken, yndede hun at sige, og hun fortalte altid gerne, at hun havde for flere Tusinde Kroner Smykker.

 

Hun havde den Vane, når hun skulle foretage en Udbetaling, da at åbne sin Tegnebog således, at det kunne ses, at der var mange Penge i den. Hen­des Bekendte havde ofte gjort hende opmærksom på det uforsigtige deri, da hun jo boede i et Kvarter, hvor så mange forbryderiske Elementer holdt til, men det slog hun altid hen, og hun ville heller ikke høre, at det var letsindigt af hende, at hun, når hun om Aftenen efter Lukketid handlede fra Bagdøren, lod Døren stå åben, mens hun hentede Varerne inde i Butikken.

 

Hendes Godmodighed strakte sig så vidt, at hun ofte inviterede Gård­sangere og andre arbejdsløse ind i Lejligheden og trakterede dem med Kaffe.

 

Om Motivet til Forbrydelsen var man en Del i Vildrede. Intet var stjå­let, men man hældede dog efter de fremskaffede Oplysninger til den An­skuelse, at det var Berigelseshensigt, der lå til Grund, men at Gerningsman­den af en eller anden Anledning efter at have begået Drabet, havde opgivet sin Hensigt. At det var planlagt Mord syntes ikke rimeligt. Omstændighe­derne tydede mere på en impulsiv Handling fra Gerningsmandens Side.

 

Ved Afhøringerne i Kvarteret. var der, således som det næsten altid sker store Sager, fremsat Mistanke til en Mængde forskellige Personer.

 

Alle disses Forhold blev på det nøjeste undersøgt, men der fremkom i intet Tilfælde Grundlag for en Sigtelse.

 

Undersøgelserne og Afhøringerne fortsattes med uformindsket Energi, alle om hvem det blev oplyst, at de havde haft blot den allerfjerneste For­bindelse med eller blot Kendskab til den Myrdede, blev udspurgt nøje og deres Forklaringer kontrollerede, men stadig kom den lille Omstændighed ikke frem, der viste, at man var inde på det rette Spor.

 

Efter en lang Tids Forløb, da ikke mindre end over 1800 Personer var afhørt, måtte man, hvor nødigt man ville, erkende at Sagen indtil vi­dere måtte henlægges som uopklaret.

 

At et Menneske Kunne blive myrdet tidligt på Aftenen i en tæt beboet Ejendom i en overbefolket Gade i en By som København, der havde en så­dan Stab af godt samarbejdede, veltrænede og dygtige Opdagere, uden at Sa­gen blev opklaret, kunne synes mærkeligt.

 

Men der må antagelig være sket et Uheld, en eller anden lille, tilsyne­ladende ubetydelig Ting er fra første Færd blevet overset, en Fejl, det ikke senere var muligt at rette.

Men Sagen giver Bekræftelse på en af Scotland Yards tidligere Chefers Ord: "Giv mig de dygtigste Opdagere i Verden og tag Heldet fra os - og vi udretter ikke ret meget."