Gulvskrubbe-Mordet.

(1914)

 

 

Med udgangspunkt i

S. Tage Jensens

Artikel.

 

DEN 11. December 1914 om Aftenen ved 11½ Tiden fandt Forbipasserende en ældre Mand liggende bevidstløs og døende på Amager-fælledvej med et stort Hul i Baghovedet.

På Vejen til Hospitalet udåndede han.

 

Ved et Tilfælde var der en af de Tilstedeværende, der rakte den ledsa­gende Betjent en gammel Gulvskrubbe ind i Ambulancen med Bemærkning, at den havde ligget på Fortovet.

 

Hvorvidt Manden var dræbt, eller der forelå et Ulykkestilfælde, idet han kunne være faldet og have slået Nakken mod Kantstenen, kunne ikke af­gøres straks. Hans Hat var blodig indvendig fra Såret, men der var intet Hul udvendig.

 

En Ting kunne man imidlertid sige med så godt som Sikkerhed, at var han myrdet, så var det sket netop med den gamle Gulvskrubbe, for på Skyggen af hans Hat sad der nogle Fnug fra en Gulvklud hidrørende fra denne.

 

Men han kunne også ved et Ulykkestilfælde være faldet og netop have slået imod Gulvskrubben.

 

Da der forelå Tvivl om, hvorvidt det var Forbrydelse eller Ulykkestil­fælde, valgte man i Opdagelsespolitiet naturligvis den Vej til at få Sagen opklaret at gå ud fra, at det var en Forbrydelse, og satte en stor Under­søgelse i Gang.

 

Det blev straks oplyst, at den Afdøde havde siddet i en Beværtning, ”Røde Mølle", på Amager-fælledvej.

 

Resten af sin Ugeløn, som ikke var frarøvet ham, havde han i Tikrone­sedler lagt dobbelt sammen, således at han, når han skulle have en Sed­del frem, var nødt til at lukke hele Bundtet op.

 

Gennem den videre Undersøgelse fik man at vide, at Gulvskrubben havde stået i Beværtningens Gård, men hvornår den var fjernet derfra eller af hvem, var der ingen, der kunne sige noget om. Der var således Mulighed for, at den var smidt over på en Losseplads tæt ved det Sted, hvor Afdøde var fundet, eller at nogle Børn var løbet med den.

 

Så selvom Oplysningen om, at den hørte hjemme i Beværtningen i nogen Grad styrkede Formod­ningen om en Forbrydelse, gjorde den på den anden Side ingenlunde denne Antagelse for sikker.

 

Gennem utallige Afhøringer fik man bl.a. oplyst, at der bagved Afdøde havde siddet et ungt Par på en Slags Forhøjning, hvor de havde Udsigt ned over ham, og hvorfra de havde kunnet se alle hans Pengesedler, da han tog dem op for at betale.

 

Pigebarnet var gået umiddelbart før ham og Mandspersonen lidt efter.

 

Kort derpå var Mandspersonen kommet alene tilbage ad en Sidedør, gået tværs over Lokalet og ud gennem Døren på den anden Side ud til Gården, hvor han kun havde været et ganske kort Øjeblik, var så kom­met tilbage, atter gået tværs over Lokalet og ud gennem Sidedøren.

 

Disse Oplysninger kostede det uhyre Arbejde at skaffe. Det gjaldt jo bl.a. om at finde de Mennesker, der havde været i Beværtningen og få fast­slået de ganske nøjagtige Tidspunkter.

 

Man forsøgte nu at rekonstruere, hvad der var sket, også efter alle de andre Oplysninger, der var fremskaffet, og den Slutning der var den eneste, der passede helt, når Teorien om Drab skulle opretholdes, var da følgende:

Det unge Par havde besluttet at plyndre Afdøde. Da han var kommet ud, havde Pigebarnet tiltalt ham og fået ham med ned ad Gaden i modsat Ret­ning af, hvor han boede, og hen imod ubebygget Terræn.

 

Mandspersonen, der nu var kommet til Stede, blev klar over, at han ikke kunne magte den anden med de bare Hænder, han var så gået tilbage, gennem Lokalet og ud i Gården for at finde et passende Våben. Der havde han fundet Gulvskrubben, som han havde kastet over Plankeværket ud på Gaden, var så gået tilbage gennem Lokalet og ud.

Han havde så taget Gulvskrubben op og var så gået efter de andre, og havde så benyttet sit Våben.

 

At de ikke havde plyndret Afdøde kunne forklares ved, at der netop på det Tidspunkt var kommet en Bil kørende fra den modsatte Side og var standset i ikke ret lang Afstand derfra på den anden Side af Gaden.

 

Der blev nu sat al Kraft ind på at få oplyst, hvem Parret var.

Det lykkedes i Løbet af to Dage. Han var den tidligere straffede Alfred Jacobsen og hun hans Kæreste Stella.

 

To Dage efter igen blev de anholdt i Lille Kongensgade.

Efter en Del Udflugter tilstod de sig skyldige i Forbrydelsen, som de havde udført efter fælles Aftale.

 

De gav derefter en Forklaring om, hvorledes det hele var gået til og deres Forklaring passede indtil de mindste Enkeltheder til den Rekonstruk­tion, man havde foretaget.

 

De nægtede at have haft til Hensigt at dræbe Afdøde. De havde kun tænkt, at han skulle slås bevidstløs, og de var blevet skrækslagne, da de havde læst i Avisen, at han var død.

 

Ved Kriminalrettens Dom af 26. Juni 1915 blev Jacobsen efter Straffe­lovens § 243 jfr. § 46 og § 188 idømt 12 Års Tugthusarbejde og Stella efter samme Paragraffer samme Straf i 6 År.

 

Efter at Dommen var indanket for Højesteret, tilbagekaldte Stella sin Til­ståelse.

 

Højesteret udtaler i sin Dom, at der ikke vil kunne tages Hensyn til denne Tilbagekaldelse, da den er ganske ubestyrket, medens Rigtigheden af Til­ståelsen støttes ved det i øvrigt foreliggende.

 

Hendes Straf blev stadfæstet, medens Straffetiden for Jacobsens Ved­kommende forhøjedes til 15 År.

 

Det er uendelig få Sager, der som denne i den Grad kunne og for øvrigt også måtte regnes ud så at sige med Passer, Lineal og Ur.

 

Men den Udregning var ikke det hele.

Der krævedes og blev udført et overmåde stort og dygtigt Arbejde i Marken, for at Udregningen overhovedet kunne udføres, og bagefter også et stort Arbejde med Eftersøgningen af de Mistænkte.

 

Sagen er samtidig et typisk Eksempel på, hvor vigtig Observation er for en Kriminalsags Behandling.

 

Observationen af de små Gulvkludefnug var det, der førte direkte ind på den Teori, der viste sig at være den rigtige.