Manlio Benatti og Ferdinando Ellena.

(1923)

 

 

Med udgangspunkt i

S. Tage Jensens

Artikel

 

  

DEN finere Art af Lommetyveri har aldrig været danske Forbryderes Speciale. Er Lommer blevet tømt for Tegnebøger og Ure, og det er de adskillige Gange, så har i de 99 af 100 Tilfælde den Bestjålne været mere eller mindre bedøvet af Spiritus.

 

Man var derfor i Juli Måned 1923 i Opdagelsespolitiet klar over, at det var nogle internationale Tyve, der var på Besøg, da der indløb Anmeldelse om, at en Mand midt på Dagen på Bagperronen af en Sporvogn var blevet frastjålet sin Tegnebog, der havde ligget i hans indvendige Vestelomme, der var skåret eller klippet tværsover.

 

Dagen efter kom en ny ganske tilsvarende Anmeldelse.

Begge de Bestjålne havde først, da de kom hjem, savnet Tegnebøgerne og havde da set, hvorledes de havde mistet den.

 

Ved at tænke nærmere over hvorledes og hvor det kunne være sket, var de kommet til det Resultat, at det kun kunne være på Sporvognen, og de kunne nu huske, at der i den Trængsel, der havde været på Perronen, havde været en stor svær Mand, der havde presset sig op ad dem og skubbet til dem, medens en mindre, spinkel Person samtidig også havde klinet sig op ad dem.

 

De var begge i, Stand til at give et ret godt Signalement af de to.

 

En stor Opdagerstyrke blev sendt ud, og allerede den følgende Dag så en af de yngre Opdagere, at to Personer, der kunne passe til de opgivne Sig­nalementer, gik ind i et Hotel i Vester Voldgade. Han fik tilkaldt Assistance, og et Kvarter efter sad de to Mistænkte på Politikammeret.

 

De var begge Italienere, den enes Navn var Manlio Benatti, den anden hed Ferdinando Ellena.

Benatti fandtes i Besiddelse af både danske, tyske og italienske Penge, endvidere et Fløjlsarmbånd og så tre Postbeviser, efter hvilke han de tre sidste Dage havde sendt tre Pengebreve med henholdsvis 370, 400 og 500 Kr. til en Fru Elvira Benatti i Turin.

Ellena havde også nogle Penge på sig, men ellers ikke noget af In­teresse.

 

I deres Logis på et mindre Hotel fandt man bl.a. to store Lommeknive, hver med 2 parallelle, ca. 8 cm lange, særdeles skarpe Blade, og så nogle små Metalkapsler, den ene indeholdende 150 Kr. hvoraf en 50 Kr. Seddel.

 

De to Bestjålne blev så tilkaldt for at tage de Anholdte i øjesyn, og der blev sagt til dem, at de måtte ikke udtale sig i deres Nærværelse.

 

Den ene af dem, en ældre Mand, i hvis Tegnebog der havde været 477 Kr. kunne i sin Ophidselse og Glæde dog ikke styre sig, men råbte højt:

"Jo, det er ham, det er jeg aldeles sikker på", og truede ad Ellena, der stod et Øjeblik og stirrede stift ud i Luften.

 

Så lød der et Brøl, og den store ltaliener kastede sig bagover og faldt om på Gulvet med et Brag og lå nu i de voldsomste Krampetrækninger, så voldsomme, at der måtte 8 Mand til at holde ham.

 

En Spand Vand kastet i Hovedet på ham, kvikkede ham dog svært op, og en Læge, som man for en Sikkerheds Skyld havde tilkaldt, erklærede da også, at Anfaldet var simuleret, endda ikke særligt godt.

 

Benatti nægtede at have begået noget ulovligt. Han var kommet herop på Fornøjelsesrejse fra Berlin, hvor han havde haft Forretninger. Han var Agent i Huder og Skind, påstod han. Ellena havde han truffet i Toget i Italien, og det var tilfældigt, at de begge skulle til Berlin, og endnu mere tilfældigt, at de også begge to havde fået Lyst til at se Danmark.

 

At deres Pas begge var viseret samme Dag i Turin for Rejse hertil, var blot en underligt Sammentræf, sagde han.

 

Knivene påstod han, at han brugte til at barbere sig med.

 

De Penge, han havde sendt hjem, var nogle, han havde haft med hjem­mefra, og han havde nu sendt dem til sin Moder, da han ikke ville risikere, at nogen skulle stjæle dem fra ham.

Ellena ville overhovedet ikke sige noget, så han blev straks sat i Ar­resten.

 

Næste Formiddag blev han hentet over, men ligesom Afhøringen var be­gyndt, fik han et Raserianfald og ville tømme et Blækhus, så man opgav videre Samtale med ham.

 

Ved Henvendelse til Overpostmesteren blev det ene af de efter Postbevi­serne afsendte Pengebreve, der indeholdt 370 Kr. standset her, og der blev telegraferet til Turin om at stoppe de to andre og returnere dem.

 

Postvæsenet kunne oplyse, at Ellena også et Par Dage før havde afsendt to Pengebreve, hvert med 500 Kr. Der blev da også telegraferet efter dem.

 

Da Aviserne havde fået Nyheden med Anmodning om at slå den stort op af Hensyn til eventuelle andre Bestjålne, indløb der de følgende Dage ikke mindre end 10 andre tilsvarende Anmeldelser. Alle Tyverierne var be­gået i Løbet af de sidste 5 Dage. Alle var sket på Sporvognenes For eller Bagperroner, i alle Tilfældene var de Bestjålnes indvendige Vestelommer skåret helt op.

 

I nogle af Tilfældene havde de Bestjålne nok lagt Mærke til to Personer, en stor og en lille, der havde skubbet sig op ad dem, men dog ikke tænkt videre derover, og der var ingen af dem, der før nu havde lagt Mærke til, at deres Vestelomme var skåret itu, eller i hvert Fald tænkt sig, at det var sket ved Lommetyveri.

I det ene Tilfælde var Indholdet 800 Kr. alle i 50 Kr. Sedler.

 

Postvæsenets Telegrammer kom rettidigt frem.

En Uges tid efter kom de fire andre Pengebreve tilbage.

Det ene indeholdt 400 Kr. i 50 Kr. Sedler, og i et af de andre var der 6 af samme Slags Sedler.

I Undersøgelseskammeret fastholdt de begge to deres Nægtelser. Ellena var nu faldet så nogenlunde til Ro, men fik dog Gang på Gang et Raseri­anfald, når Vidnerne gik ham imod.

 

Nøje udspurgt om deres Pengeforhold, hvor mange Penge, de havde haft med sig og hvad de havde givet ud, rodede de sig efterhånden ind i Selv­modsigelser og indbyrdes forskellige Forklaringer, og når det blev foreholdt den ene, at den anden havde forklaret anderledes, var Svaret kun, at så løj den anden.

 

Angående Knivene fastholdt Benatti, at det var hans Barberknive, men tilføjede, at det jo i det hele taget altid var rart at have en skarp Kniv f. Eks. til at skære Brød med.

 

Fløjlsarmbåndet, som man ikke rigtig var klar over, hvad han havde brugt til, medmindre det var til at støtte Håndledet, påstod han, var et elastisk Strømpebånd, han havde haft to, men det andet havde han tabt, og da det blev sagt ham, at han umuligt kunne få det om Benet, sagde han, at da han havde mistet det andet, havde han syet dette her ind, for så kunne han bruge det til at stikke sin Kærestes Breve ind i det.

 

Metalkapslerne, forklarede han, brugte han til at rulle Pengesedler ind i og så gemme dem skjult på Kroppen, så han ikke behøvede at være bange for, at de skulle blive stjålet fra ham af Lommetyve.

Efter at der var forespurgt hos Politiet i alle Europas Storstæder, og der var indløbet Meddelelse om, at Benatti tidligere havde været arresteret for Lommetyveri, kunne Politiassessor, nuværende Landsdommer Mundt, for sit Vedkommende slutte Undersøgelsen og glæde sig over at kunne udbetale de Bestjålne så godt som alle de stjålne Penge, og endda i de samme Sedler, som var frastjålet dem.

 

Sagen var hurtigt færdigbehandlet ved Retten.

Dommen blev afsagt den 16. Oktober og lød på 1 Års Forbedringshus­arbejde for hver samt Udbringelse af Riget.