Pilshuse-Mordet.

(1910)

  

 

Med udgangspunkt i

S. Tage Jensens

Artikel.

  

EN Arbejdsmand indfandt sig Tirsdag den 8. November 1910 om Morgenen ved 7 ½ Tiden ved den gamle Husmand Jørgensens Ejendom i Pilshuse lige udenfor Nyborg for efter Aftale at udføre noget Arbejde der.

 

Han blev forbavset over, at ingen endnu var oppe, og hans Forbavselse forandredes til Uro, da han så, at en Rude var taget ud af et af Vinduerne.

 

Et frygteligt Syn mødte ham, da han kiggede ind gennem Sovekammer­vinduet: den gamle Husmand og hans Hustru lå i deres Seng, blodige og livløse.

 

Han tilkaldte den nærmeste Nabo, der sendte Bud til Landbetjenten, og Herredsfogden blev underrettet.

Andre Naboer var nu kommet til.

Herredsfogden ankom først Kl. 10 ledsaget af Distriktslægen, der konsta­terede, at de to gamle Mennesker var dræbt, deres Hoveder var knust.

 

Ved den foretagne Undersøgelse fandtes i Mordværelset en Del Stearin­pletter. Der savnedes, så vidt man kunne fastslå, den gamle Mands Sølvur og Portemonnaie og hans Vest.

 

Stukket ned i Jorden ude ved Vejen fandt man et gammelt Stemmejern, og i Grøften lå Stykkerne af den manglende Rude besmurt med brun Sæbe og med gråt Indpakningspapir klæbende derved.

 

I en Pløjemark tæt ved var der Spor efter en spidssnudet Træsko.

Der blev taget Gipsafstøbninger deraf.

 

Ved Afhøring af Naboerne standsede man ved, at ingen af dem havde hørt de Myrdedes Hund gø om Natten. Den var ellers ret bidsk og plejede at give Hals, når nogen nærmede sig Huset.

 

Herredsfogden anmodede nu Politiet i Odense om Assistance, og ved 2 ½ Tiden ankom Politiassistent, nuværende Politimester Seldorf med nogle Opdagere og en Politihund.

 

Der kom nu mere System og Fart i Undersøgelsen, men for meget var allerede ødelagt.

 

Ligene var forinden flyttet og bragt til Nyborg, den fundne Rude lå ude i Gården i Regnvejret

befingret af nysgerrige, og alle Omgivelser var over­trampet.

 

Politihunden gav man Fært af Fodsporene i Marken. Den løb frem og tilbage et Stykke Tid,

men tabte så Sporet.

Mordvåbnet var ikke til at finde.

 

Kommandanten i Nyborg beordrede en Afdeling Soldater ud til Eftersøg­ning i Terrænet, men dette gav heller ikke noget Resultat.

 

Stemmejernet som man mente, Gerningsmanden havde benyttet til at skrabe Kittet af Vinduet, før han tog Ruden ud, tilhørte, så vidt man kunne få at vide, de Myrdede, men hvor det havde haft sin Plads, var der ingen, der vidste.

 

En stor Del Afhøringer blev i Dagens Løb foretaget:

En havde om Morgenen set en ham ubekendt Mand, hvis Træsko vistnok var blodige, en anden havde lagt Mærke til en Mand, der var taget med første Morgentog til Odense efter interesseret at have forhørt sig om Togtiderne, og endelig blev det oplyst, at en Mand nogle Dage forinden havde købt et halvt Pund brun Sæbe i en Forretning i Nyborg.

 

I Odense foretog man Dagen efter en Anholdelse. Det var en Fodermester fra en af de omliggende større Gårde. Han havde i beruset Tilstand råbt op om, at han var Morderen. Da hans Tøj havde umiskendelige Tegn efter, at der var vasket Blod af det, og da der desuden var Stearinpletter på det, blev han bragt til Nyborg og arresteret

 

Han var imidlertid i det lykkelige Tilfælde hurtigt at kunne godtgøre ved tre Vidner, at han Aftenen før og selve Mordnatten havde været i Odense, og han blev så atter løsladt.

 

Også i Nørre Åby foretog man en Anholdelse. Det var en tidligere Jern­banearbejder, der indrømmede, at han havde været med Morgentoget fra Nyborg.

 

Da der ved Gennemgang af hans Forhold ikke var noget, der kunne be­grunde en Sigtelse, blev også han løsladt hurtigt.

 

Også Bogense Politi mødte med en Anholdt. Det var en Mand, der havde Blod på sit Tøj, men han kunne godtgøre, at han ikke havde været i Ny­borg eller i Nærheden deraf i længere Tid.

Opmærksomheden blev nu henledt på en 20-årig Epileptiker, om hvem det i en tidligere Lægeerklæring hed, at han måtte anses for ret farlig.

 

Man vidste om ham, af han havde gjort en lille Opfindelse, som han ville søge Patent på. Hertil skulle han bruge 100 Kr. men han havde kun samlet de 65 sammen, og man mente nu, at han ville være i Stand til at gøre hvad som helst for at skaffe det resterende Beløb.

 

Han blev eftersøgt, men det sidste, man havde set til ham, var den 1­ November. Siden den Dag var han forsvundet, og Eftersøgningen af ham var og blev forgæves. Man formodede, at han var rejst til Tyskland, men dermed tabte Sporet sig af ham.

 

Justitsministeriet tilbød så Herredsfogden yderligere Assistance, og Over­betjent Marker fra Københavns Opdagelsespoliti blev sendt derover.

 

En ny grundig Undersøgelse blev iværksat, og en Mængde Personer blev afhørt, men intet Holdepunkt for en Sigtelse kom frem. En Del Personer blev anholdt og flere mindre Forbrydelser blev opklaret, men i Mordsagen kom man ikke længere.

 

Nogen Tid efter kom Auditør, den senere Statspolitichef Mensen til yder­ligere Assistance: Atter nye Afhøringer, men heller ikke dermed skete der nogen Forandring.

Sagen var fra Begyndelsen ødelagt og var ikke til at redde.

 

I de følgende År hændte det adskillige Gange, at Meddelelser kom frem, som gav Anledning til nye Undersøgelser, men hver Gang var den Mistanke, der var rettet, grundløs.

 

At det var et meget stort Arbejde, der efterhånden var udført i Sagen, fremgår alene af, at 582 Personer var afhørt, mange af dem to eller flere Gange.