Ryvangs-Sagen.

(1917)

 

 Med udgangspunkt i

S. Tage Jensens

Artikel.

   

CHAUFFØR Jørgen Jensen indfandt sig Onsdag Aften den 21. November 1917 på Svendsgades Politistation og meddelte, at hans Hustru Camilla havde forladt deres fælles Hjem i Abel Cathrinesgade den foregående Søn­dag Formiddag, og da han som Følge af, at hun i den senere Tid havde været meget nedtrykt, nærede Frygt for, at hun vandrede om som Sindssyg på må og få, anmodede han om, at hun måtte blive efterlyst.

 

Han beskrev hende som lille og spinkel af Vækst, og opgav, at hun ved Bortgangen havde været iført bl.a. en blå Spadseredragt, sort Fløjlshat og sorte Laksnøresko.

 

Rapporten blev oversendt til Politiets IV Afdeling, der sendte Meddelel­ser ud til samtlige Stationer og Nabojurisdiktioner og foretog Efterlysning i "Politiefterretninger".

 

Den 29. indfandt den Forsvundnes Broder sig i Afdelingen og forklarede, at han havde fået Mistanke om, at det ikke forholdt sig med Søsterens Bort­gang fra Hjemmet således som af Manden forklaret. Han formodede sna­rere, at Manden, der var Kæreste med et Pigebarn ved Navn Nelly, havde ja­get hende ud af Hjemmet, og at hun havde taget sig af Dage.

 

Manden blev nu tilsagt. Han påstod, at der ikke havde været noget Skæn­deri mellem dem, før Hustruen forlod Hjemmet. Han måtte dog indrømme, at hun, da hun gik, havde sagt, at nu kunne han jo prøve at være alene med Børnene, hun havde døjet nok med ham, hvormed hun hentydede til, at han for ikke ret lang Tid siden i ca. 3 Måneder havde været borte fra Hjemmet og i den Tid boet hos Nelly.

 

Den 3. December indfandt Broderen sig igen i Afdelingen og rettede en Sigtelse mod Manden om, at dennes Forklaring var ganske uoverensstem­mende med Sandheden. Han havde nemlig ved et Besøg, han aflagde i Lej­ligheden på en Tid, da Manden ikke var hjemme, fundet den Fløjlshat og de Laksko, hans Søster efter Mandens Opgivende skulle have været iført. da hun gik sin Vej.

 

Han følte sig overbevist om, at hans Søster, der nærede en stor Kærlig­hed til sine to små Børn, ikke godvilligt ville forlade dem.

 

At hun kunne holde sig skjult i så lang Tid uden at lade høre fra sig, ville han anse for usandsynligt, og han troede ikke på, at hun skulle vandre om i sindssyg Tilstand, da han aldrig havde mærket noget Tegn på Sinds­syge eller blot Uligevægtighed hos hende.

 

Da han vidste, at Manden havde været i Forbedringshuset for Indbrud og hørte til Protokollen over mistænkelige Personer, og han efter det Kendskab, han havde til ham, kunne tiltro ham alt, anmodede han om, at Sagen måtte blive grundigt undersøgt.

 

Sagen blev derefter overgivet til Opdagelsespolitiet.

Der blev nu foretaget omfattende Afhøringer, hvoraf det bl.a. fremgik, at Jensen havde behandlet sin Hustru dårligt, han havde været ond og brutal mod hende, havde forsømt at give hende tilstrækkeligt til at holde Hjemmet oppe for, men brugt Penge på Kærester. Hun havde da også Året før søgt Separation fra ham, men var senere indvilliget i at fortsætte Samlivet.

 

Det oplystes yderligere, at Jensen havde været gift en Gang før, men Hu­struen havde fået Skilsmisse på Grund af hans Utroskab.

 

En fornyet Efterlysning med Billede af den Forsvundne blev indrykket i "Politiefterretninger" og alle de Steder, hvor der kunne være den ringeste Mulighed for, at hun havde været, blev der forhørt, men alt forgæves.

Ingen havde set hende siden den 17. November.

 

Den 7. blev Jensen truffet i Nellys Moders Lejlighed.

Da han havde overtrådt et Polititilhold, blev han anholdt og bragt hen på nærmeste Politistation. Da han herfra skulle ind i en Droske for at køres til Politikammeret, udbrød han uden nogen Foranledning, at det var lige meget med ham, om han skulle dø, men han var ked af det for sine Børn, som han holdt meget af.

 

Opdageren, der ledsagede ham, havde Ordre til ikke at komme ind på nogen Sigtelse mod ham og udspurgte ham derfor ikke om, hvad han mente med en så tragisk Bemærkning, når han kun var anholdt for Overtrædelse af et Tilhold.

Næste Dag blev han i Retten arresteret for Overtrædelsen.

 

Ved Visitation i hans Lejlighed gjordes en Observation, der har Aktuali­ havde altså ikke taget dem med sig.

tetens Interesse: også Hustruens Brød- og Sukkerkort fandtes der, og hun Nelly forklarede, at Jensen Søndag Eftermiddag den 18. November var kommet til hende og havde fortalt, at hans Hustru var gået sin Vej Dagen før, og han havde så bedt hende om den følgende Tid at passe hans Børn om Dagen, hvad hun havde gjort fra Dagen efter, om Mandagen.

 

Da den Opdager, der havde Sagen overdraget, kom op på Politikamme­ret med den Meddelelse, at han havde fået oplyst, at Jensen, der selv havde sagt, at han var arbejdsløs, havde haft Plads på en Fabrik og samtidig havde haft Beskæftigelse med at passe Fyret i Direktørens Villa i Ryvangen, var der en af de Ledende, der straks udbrød: "Så skal De se, så har han nok brændt Konen derude." Man stillede sig noget skeptisk til denne Formodning, men der blev dog straks givet Ordre til at foretage en grundig Undersøgelse i Villaen.

 

Det var så heldigt, at Fyrkedlen af en tilfældig Årsag var blevet ekstra godt renset samme Morgen, og at al Asken fra den endnu stod i en af Skarn­beholderne i Gården og i to mindre Spande.

 

Ved at gennemsøge Asken, fandtes straks tre ca. 1 ½ cm store og et ca. 11 cm stort. Stykke forbrændt Knogle. Alle Beholderne blev derefter omgå­ende transporteret til Retsmedicinsk Institut.

 

Både Fruen og de to Husassistenter erindrede, at der en Dag ca. 3 Uger i Forvejen havde været en skrækkelig Stank i hele Huset, hidrørende fra Varmeapparaterne. De havde alle tre været nede i Fyrkælderen, men Fyret brændte godt med en Mængde af Gløder i Bunden og ubrændte Koks på Toppen, og der var intet mistænkeligt at se udover, at det ene Hjørne af Lågen på Kedlen var gået af. Da de havde lavet Gennemtræk et Par Ti­mer, var Lugten trængt ud. Den havde været ganske ejendommelig, ingen af dem kunne sammenligne den med noget, den ene af Pigerne havde i Spøg sagt til den anden, at man skulle tro, at der blev brændt Lig i Kælderen. Fruen havde telefoneret det til sin Mand, der havde kaldt Jensen op til sig. Han var meget bleg, nærmest voksgul, i Ansigtet, han havde undskyldt mange Gange, at han var kommet til at slå Lågen itu, det var sket ved, at der var kom­met et Stykke Koks i Klemme. Han havde, da han fyrede, ikke mærket no­gen særlig Lugt og kunne ikke forklare, hvorfra den kunne stamme.

Ved nærmere Udspørgen blev det konstateret, at det var Tirsdag den 20. November, det var sket.

 

Bagerens Bud, der hver Morgen bragte Brødet, kom tilfældigt til Stede. Da man spurgte ham, om han den senere Tid havde set noget usædvan­ligt derude, forklarede han, at han en Morgen nogle Uger før havde set, at der stod en Trækkevogn udenfor Villaen. Der lå noget Dameovertøj på den, og ovenpå det stod der en Symaskinekasse. Gennem en lang Række Spørgsmål blev det fastslået, at det også var den 20. November.

 

På Fabrikken fik man derefter oplyst, at Jensen en Dag ca. 3 Uger før havde fået Lov til at låne en Trækkevogn, som han havde leveret tilbage Dagen efter, men hvad Dag det var, var det yderst vanskeligt at få klar­lagt, men til sidst lykkedes det:

 

Et af de unge Mennesker kunne huske, at det var den Dag, han havde købt noget Brænde, som hans Hustru skulle bruge til at fyre op med under Vaskekedlen. Hustruen oplyste, at det havde været hendes Vaskedag Lørdag den 24. men da hendes Moder ikke kunne komme på en Lørdag og passe Børnene, hvad hun altid gjorde på Vaskedage, havde hun fået sin Dag byt­tet med en anden Kone i Ejendommen, men hvilken Dag det så var blevet, kunne hun ikke huske, men hun kunne huske, at det var Dagen efter, at Manden havde bragt Brændet hjem, for det var så vådt, at hun havde måttet lægge det til Tørre på Komfuret, for at kunne bruge det Dagen ef­ter.

 

Den anden Kone forklarede, at hendes Vaskedag var Torsdag, men hun havde byttet, så hun skulle have Tirsdag, og den Dag var det så, at hun igen havde byttet for Lørdag. Ad disse Omveje blev det således konstateret, at det var Mandag den 19. at Jensen havde lånt Trækkevognen.

 

På Fabrikken oplystes yderligere, at Jensen den Dag var mødt med An­sigtet en Del forrevet. Han havde sagt, at han var faldet med sin Cykle, men det var der ingen, der havde troet på.

 

For 14 Dage siden havde han falbudt en Damespadseredragt og en Dame­ulster, men ingen, han havde henvendt sig til, ville købe dem. Han havde sagt, at Tøjet tilhørte en Søster af ham, der lå på Øresundshospitalet af Tuberkulose og ikke ventedes hjem mere.

 

Fra Retsmedicinsk Institut indløb nu Meddelelse om, at det var bestemt konstateret, at de 3 af de 4 straks fundne Knogler var af et Menneske, nem­lig yderste Stykke af en Finger, den yderste Ende af et femte venstre Mel­lemfodsben, og et Stykke af et Spoleben, hvorimod der ikke om det fjerde Stykke kunne udtales noget bestemt i Øjeblikket.

 

Nellys Moder måtte indrømme, at hun var vidende om, at Nelly var Kæ­reste med Jensen, der havde lovet at gifte hende, når han kunne blive af med sin Hustru.

 

Hun oplyste, at Jensen nogle Dage efter Hustruens Bortgang havde bragt en Spadseredragt, en Ulster, et Par Knapstøvler og en Symaskine op i hen­des Lejlighed. En anden af hendes Døtre havde købt Symaskinen, og Støv­lerne havde hendes Søn købt til sin Hustru. De andre Ting var der ikke disponeret over endnu. Nelly indrømmede, at det ikke var sandt, at hun først var kommet op for at passe Jensens Børn om Mandagen.

 

Hun var allerede kommet om Søndagen ved 8-Tiden om Morgenen! Fredag Aften havde Jensen sagt til hende, at hans Hustru nok forlod Hjem­met den næste Aften eller Søndag Morgen, og

havde bedt hende om at være uden for hans Hus om Morgenen Kl. 8, for det var ikke værd, at hun gik op, hvis Hustruen alligevel ikke skulle være gået.

 

Hun kom så Søndag Morgen, og han kom ned på Gaden og hentede hende op.

Han havde nogle Rifter i Ansigtet, dem havde hans Hustru givet ham, sagde han.

 

Efter Meddelelse fra Retsmedicinsk Institut var der i Asken i de tre Be­holdere fundet ikke færre end 49 Knoglerester, af hvilke det med Sikkerhed kunne konstateres, at de 7 var af et Menneske, hvorimod Resten ikke frem­bød karakteristiske Kendetegn.

 

Hele Materialet blev nu overgivet til Retten.

L et Forhør, Assessor le Maire afholdt Dagen efter, den 18. December, fastholdt Jensen til en Begyndelse sin Forklaring angående Hustruens Bort­gang fra Hjemmet, men da Assessoren opfordrede ham til at se på Bille­det, der var af hende i "Politiefterretninger" og samtidig lagde Æsken med de små Knogler frem for ham, faldt han hulkende Assessoren om Halsen og fremkom med sin frygtelige Tilståelse:

 

Allerede i nogen Tid, mindst en Uge, havde han haft sin Beslutning fattet om at dræbe Hustruen, for at han kunne gifte sig med Nelly, men han havde, når han stod overfor hende, stadig savnet Mod.

 

Om Fredagen havde han bestemt, at nu skulle det ske, men hvorledes han skulle bære sig ad dermed, havde han ikke tænkt over. Han havde al­lerede da aftalt med Nelly, at hun skulle flytte hen til ham om Søndagen.

 

Lørdag Aften, da han ved 7-Tiden skiltes fra Nelly, havde han gentaget Aftalen med hende og havde da taget endelig Bestemmelse om at foretage Drabet den Aften. Han var så gået hjem, havde givet Hustruen nogle Pen­ge til Indkøb, og da hun var gået ud for at købe ind, var han gået hen på en Beværtning for at drikke sig Mod til.

Ved 11 Tiden var han kommet hjem.

Da Hustruen ikke kom ind i Spisestuen, som han havde ventet, hun ville, men blev liggende i sin Seng og ikke gjorde ham nogen Bebrejdelser, måtte han opgive sit Forehavende, da han ikke turde foretage noget i Børnenes Overværelse af Frygt for, at de skulle skrige op.

 

Søndag Morgen stod han tidligt op og gik ind i den anden Stue. Hustruen kom derind, og det kom, som han havde håbet det, til Skænderi mellem dem, hvorved han blev hidsig, og i sin ophidsede Tilstand fik han da det til­strækkelige Mod til at gribe hende om Halsen med begge Hænder og klemme til.

 

Hun værgede for sig, og derunder kradsede hun ham i Ansigtet. Hendes Modstand varede kun ganske kort. Han bar hende derefter op på deres Pul­terkammer og dækkede hende til med nogle Sække.

 

Så klædte han Børnene på, og gik så ved 8-Tiden ned på Gaden, hvor Nelly straks efter kom efter Aftalen, og hun gik så med ham op og blev der hele Dagen. Om Aftenen besøgte de hendes Moder, men hun fulgte med ham tilbage.

 

Om Mandagen lånte han en Trækkevogn inde på Fabrikken og satte den om Aftenen i Ejendommens Gård. Tirsdag Morgen hentede han Liget ned fra Pulterkammeret, lagde det på Trækkevognen, dækket til med Sæk­ke, ovenpå lagde han hendes Spadseredragt og Ulster, og øverst stillede han hendes Symaskine. Ved 5 ½ Tiden kørte han af Sted, og uden at blive stand­set af nogen - han lagde Mærke til, at han passerede 5-6 Betjente - kom han ud til Villaen i Ryvangen.

 

Uden at blive set af nogen bar han Liget ned i Fyrkælderen, og efter at have lukket op for Trækket, så at Ilden brændte klart, lagde han Liget helt ind i Fyret.

 

Ved at han ikke havde fået det rigtigt ind, stødte Lågen imod, og ved at slå på den for at få den helt lukket var det, at et Hjørne sprang af.

 

Så satte han sig stille hen og tænkte over, hvad han havde gjort.

 

Ved 7-Tiden lagde han noget Koks ovenpå, så at der ikke var noget mistænkeligt at se.

Han kørte så først hen til Nellys Moders Lejlighed, hvor han afleverede Klædningsstykkerne og Symaskinen, som han i Forvejen havde solgt til en af Nellys Søstre, og der, efter hen på Fabrikken.

 

Under Påskud af, at han ikke havde fået nogen Frokost med sig, fik han Lov til at gå nogen Tid, og den Tid benyttede han til at tage ud til Villaen, hvor han uset gik ned i Fyrrummet og lagde noget mere Koks på. Der var heller ikke da noget mistænkeligt at se.

 

De følgende Dage rensede han Fyret som sædvanlig og mente, at der ikke fandtes flere Spor tilbage af hans uhyggelige Gerning.

 

At det ikke havde været nogen særlig stor Kærlighed, han havde til Nelly, fremgik af en Forklaring, hans tidligere, fraskilte Hustru afgav:

 

Hun havde den Søndag Morgen, da han lige havde begået Mordet, mødt ham nede på Gaden, og han havde da fortalt hende, at hans Hustru var rendt fra ham, og havde opfordret hende til at komme tilbage til ham. Dagen efter havde han opsøgt hende og sagt, at den Husholderske, han havde fået (Nelly), hverken kunne lave Mad eller passe Børn, og han havde gentaget sin Opfordring til hende om at komme tilbage, hvad hu havde afslået meget bestemt.

 

Man undrede sig meget over, at det var muligt i en almindelig Fyrkedel at brænde et Lig, uden at det først var parteret, men det viste sig, at Tem­peraturen i en sådan Kedel let kan bringes op til de 1100 Grader, der er i Krematoriernes Kedler.

 

I Slutningen af December overtog Assessor, nuværende Højesteretsdom­mer Jesper Simonsen Sagen under Assessor le Maires Sygdom og førte den til Afslutning i Løbet af en Månedstid.

 

Da der ikke forelå nogen Tvivl om, at Arrestanten havde handlet med Overlæg, og der ikke hos ham fandtes nogen sygelig Begrundelse til hans Gerning, blev han idømt Livsstraf.

 

I Sagens Pådømmelse havde Justitiarius From og Assessorerne Haack, Krabbe, Nellemann og Jesper Simonsen deltaget.

 

Dommen stadfæstedes af Højesteret.

Ved kongelig Resolution blev Straffen ændret til Tugthusarbejde på Livstid.

Domfældte døde i September 1930 i Straffeanstalten.