Hjem Tilbageblik Kriminalitet i Danmark igennem tiden Bogliste Opskrifter

Erhvervsdrivende, deres ansatte og andre personligheder

Artikler og Nyheder Links Kommer senere Lokalhistorie Erindringer Diverse

1 50 100 150 200 250 300 350 400 450 500 550 600 650

 

A  B  C  D  E  F  G  H  I  J  K  L  M  N  O  P  Q  R  S  T  U  V W  X Y Z  Æ Ø

 
Forrige side                                                                                                               Næste side
 
Erhvervsdrivende, deres ansatte og andre personligheder.
Side 335
 

 

KREDITKASSEN FOR HUSEJERNE I KJØBENHAVN

Er oprettet ved Fundats af 1. Marts 1797, som afløstes af Statutter af 1869 og 1889, reviderede 23. Maj 1905, med Tillæg af 15. Dec. 1906 og 20. Nov. 1907.

Adresse: Ny Vestergade 12, København

Kilde: Krak: Danmarks ældste forretninger (1910)

 

KREDITKASSEN FOR HUSEJERNE I KJØBENHAVN

 

Stiftet ifølge "Fundats og Convention", ap­proberet 1. marts 1797 for "med Pengelaan at hielpe Huuseierne i Kiøbenhavn, og fornem­melig saadanne, som uagtet en ellers tilstræk­kelig Formue, af Forlegenhed for rede Penge hindres fra, efter Ildebranden den 5te til 7ende Junii 1795 igien at opbygge eller fordelagtigen at indrette deres Huuse eller og ved Opsigelse af Prioritet kunde vorde nødte til at sælge deres Ejendomme under den reelle Værdie".

 

Dette er fundamentet for kreditkassen, ned­lagt i ovenciterede fundats og konvention an­gående en Credit-Casse for Huuseiere i Kiø­benhavn. På denne grund rejste bygningen sig langsomt, nær forbundet med landets historie i sin udvikling som i sit udspring. Køben­havns bombardement i 1807 Ødelag­de ejendom­me, hvori kreditkassen havde pant, for 106.662 ½ rdl., og kun den omstæn­dighed, at sta­ten udbetal­te de brand­lidte fuld krigsskades-erstatning reddede kas­sen for tab.

Værre gik det kassen ved statsbankerotten. Ved frd. 5/1 1813 blev kassens

kasseobliga­tioner, da de var forsynet med kgl. garanti, omskrevet fra courantdaler til rigsbankdaler med uforandret pålydende.

Panteobligationerne til kreditkassen blev derimod omskrev et fra cou­rant- til rigsbankdaler med et lavere pålyden­de, bestemt efter "den forstrakte Sums virke­lige Værdie" under hensyn til de modtagne pengerepræsentativers nedsatte værdi ( A. S. Ørsteds Haandbog I, 265).

Pantegældens ned­skrivning var der vel næppe noget at sige til, for som Ørsted V 239 siger "det er kun i en vis Forstand, at denne Forordning har nedsat den Sum, Debitor havde at betale, ti den indførte et nyt Betalingsmiddel, der vel var af ringere Værdi end den forrige Courant oprindeligvis havde, men dog var af større Værd end sam­me havde paa den Tid, Forordningen udkom".

Det katastrofale for kreditkassen var, at den, skønt den kun skulle være mellem mand for det samme beløb, således at debitor- og credi­torsiden opvejede hinanden, nu pludselig fandt sig som debitor for kasseobligationer til beløb 2.926.300 rdl., men kun som kreditor efter panteobligationer til beløb 1.790.381 213 rdl.

 

Rådhuspladsen nr. 59

 

Her­ved kom kassen i høj grad i strid med en sæt­ning, der følger af forholdets natur, nemlig at kasseobligationsmassen ikke må overstige pan­teobligationsmassen, en grundsætning der for kreditkassens vedkommende var nedlagt alle­rede i den oprindelige fundats og som et halvt århundrede senere blev fastlagt i "kreditfor­eningernes grundlov", loven af 20/6 1850. Da staten havde garanteret kasseobligationerne, og det var denne omstændighed, der havde frem­bragt kalamiteten, erkendte staten sin pligt til at forrente underbalancen. Kassen blev her­med reddet. Men staten fik en indflydelse på forretningsgangen, der virkede stærkt hæm­mende på kreditkassens udvikling.

Dette forhold ophæ­dedes først i 1885, og dette er årsagen til at kreditkas­sen, til trods for, at den er et halvt hun­drede år æl­dre end de andre tilsva­rende kredit­institutioner, ikke fik ind­flydelse på kreditforeningsloven af 20. juni 1850.

Sin tre­die kalami­tet kom kas­sen ud for i årene 1820-30 under defla­tionen efter

napoleons­krigene, hvor den hyppigt måtte overtage panter, og under krisen i 1857 havde den atter modvind.

De oprindelige statuter æn­dredes i 1869 og 1889. De nugældende statuter stadfæstedes 8. aug. 1905 (m. senere tillæg).

Kreditkassens samlede udlån udgjorde d. 31.marts 1950: 351.784.369,30 kr. og reserver: 38.778.612,42 kr.

Indtil 1812 havde kreditkassen til huse i Ve­stergade 10, derefter til 1828 i Kronprinsens­gade 7, til 1889 i Stormgade 3 og til 1930 i Ny Vestergade 12.

De to sidste ejendomme er nu opslugt af Nationalmuseet, og siden 1930 har kreditkassen beboet sin egen, smukke bygning på Rådhuspladsen 59, hjørnet af Lavendel­stræde.

Kreditkassens nuværende bestyrelse består af den adm. direktør, landsretssagfører Børge Harup (f. 31. juli 1895), højesteretssagfører K. Steglich-Petersen (f. 14. juli 1880), landsrets­sagfører Ralph Bentsen (f. 15. oktober 1896) og arkitekt Albinus Risom (f. 1. marts 1897).

Adresse: Rådhuspladsen 59, Kbhvn. V.

Kilde: Kraks: Danmarks ældste forretninger. (1950)

 

Forrige side                                                                                                                Næste side

 

A  B  C  D  E  F  G  H  I  J  K  L  M  N  O  P  Q  R  S  T  U  V W  X Y Z  Æ Ø

 

1 50 100 150 200 250 300 350 400 450 500 550 600 650

Tilbage