Bikuben blev stiftet d. 3. marts 1857 af en kreds af datidens kendte mænd med det for­mål at skabe et institut, hvor ubemidlede havde adgang til at opspare småsummer, og at opmuntre til at tænke på alderdommen og de opvoksende børns fremtid og uddan­nelse.

 

Dermed er allerede angivet noget af det, der karakteriserer Bikuben i sammenligning med andre sparekasser: forsørgelseskasserne. De består af to afdelinger, alderdomskassen og børnekassen; i den første afdeling kan under forskellige former indskydes penge med det formål at sikre sin egen eller andres alderdom; i den sidste kan der opspares mid­ler til fordel for børn, således at beløbet ud­betales til børnene, når de er blevet myn­dige (fyldt 21 år).

I begge tilfælde giver Bi­kuben tilskud til den almindelige sparekas­serente for at præmiere sådan opsparing. Den­ne del af virksomhe­den er i 1936 forøget med en afdeling, hvor man kan opspare til er­hvervelse af eget hus. Også her gives til­skud til den almindeli­ge rente, hvortil kom­mer, at Bikuben, når opsparingen er gen­nemført, giver særlig gunstige prioriterings­vilkår.

 

En Række betydnings­fulde sociale opgaver løses gennem den i 1894 åbnede forvaltnings­afdeling (den første private forvaltningsinsti­tution i Danmark), hvor midler, der ikke er til ejerens fri raadighed, forvaltes, og som i 1931 suppleredes med en afdeling, der mod­tager værdier i åbent depot.

 

Allerede i 1866 åbnedes Bikubens første fi­lial. ialt har Bikuben nu 18 filialer, hvoraf 12 i Københavns kommune, 4 i Frederiksberg kommune, 1 i Gentofte kommune (Hellerup) og 1 i Hvidovre kommune.

 

Pr. 31. marts 1950 udgjorde sparekassebe­holdningen på almindelige vilkår ca. 314 mill. kr., på 6 måneders opsigelse ca. 199 mill. kr. og på 9 måneders opsigelse ca. 59 mill. kr. I alderdomsforsørgelseskassen indestod pr. samme dato ca. 21 mill. kr., i børneforsørgel­seskassen ca. 8 mill. kr., og i byggespareafde­lingen ca. 1.750.000 kr. Forvaltningsafdelingen forvaltede pr. 31. marts 1950 ca. 448 mill. kr., heraf i åbent depot ca. 2,5 mill. kr., medens der i depotafdelingen (der er under overførsel til forvaltningsafdelingen) var deponeret vær­dier til et beløb af ca. 38 mill. kr.

 

Bikubens samlede reserver udgjorde pr. 3L marts 1950 ca. 72,6 mill. kr., hvoraf sparekas­sens reservefond androg 35 mill. kr., forsør­gelseskassernes reservefonds m. v. ca. 5,4 mill. kr. og forvaltningsafdelingens grundfond 4 mill. kr.

 

 

 

Bikuben havde op­rindelig til huse i Silke­gade nr. 45 (nu nr. 13), en bygning, der for­længst er nedrevet.

I 1860 erhvervedes ejen­dommen, Silke gade nr. 8, hvor der var indret­tet en silkefabrik, og i 1865 ejendommen, Pi­lestræde nr. 15, og her opførtes nye bygninger, hvor Bikubens ekspe­ditionslokaler indrette­des, lokaler som dog hurtigt viste sig at væ­re for små. I 1881-84 op­førtes derfor en ny byg­ning efter tegning af etatsråd Herholdt.

I 1897 erhvervedes hjør­neejendommen, Pile­stræde-Silkegade, hvor der i 1928-29 foretoges en tilbygning under le­delse af arkitekt Got­fred Tvede. I 1938 og 1948 foretoges endvi­dere under ledelse af arkitekt G. Palludan ombygninger og udvi­delser af lokalerne, hvorved også ejendom­men Silkegade nr. 6 delvis toges i brug.

 

Siden Bikubens stiftelse har tilsynsrådets formænd været: etatsråd, finanshovedbog­holder R. C. Stæger (1857-60), konsul Ferdi­nand Wolff (1860-62), justitsråd C. C. v. Støcken (1862-74), overretsprokurator Vilh. Rode (1874-86), departementschef J. H. Ste­phensen (1886-89), højesteretssagfører P. G. C. Jensen (1889-1911), højesteretssagfører J. V. Møldrup (1911-44) og højesteretssagfører, kammeradvokat Arne Kemp (siden 1944).

 

Bikubens direktion bestod til at begynde med af 3 af Bikubens stiftere: Jul. Hellmann (1857­81), dispacheur Abraham Wessely (1857-60) og professor Adolf Steen (1857-86). Af disse må Jul. Hellmann betragtes som den egentlige stifter.

 

De senere direktører har været: konferens­råd C. N. David (1860-62), konsul Ferdinand